0 kommentarer

Rouletten af Niels Lillelund

af d. 22. oktober 2003
Info
 
Sideantal

234

Udgivet

1999

ISBN

87-595-1107-9

 

I sin debutroman genopliver Niels Lillelund en kendt type af lettere desillusionerede midaldrende mænd med deres alt andet end helteagtige personlige laster. Inspirationen fra dels store udenlandske forbilleder som Chandler og hjemlige som Turéll er da også klar i valget af hovedpersonen Erik Andersens bopæl på det Vesterbro, der som et af de få byområder er troværdigt som kulisse for en særlig slags trøstesløshed.
Som vicekriminalkommissær skal Erik Andersen opklare mordene på en række unge croupierer på det nyåbnede Casino Copenhagen og skildringen af dette miljø er spændende og giver godt indblik i den fascination, der kan få folk til at gamble en månedsløn væk på få minutter. Det er – måske lidt paradoksalt – i de tæt fortalte og detaljerede kasinoscener, at bogen er mest overbevisende.
I forhold til disse afsnit står plottet unægtelig lidt svagt, men læs alligevel bogen for den gode Vesterbro-i-november atmosfære, den lidt skæve hovedperson og den fine inside-viden om livet omkring rouletten.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter