0 kommentarer

Rosen fra Roskilde af Lars Techen Nielsen

af d. 11. december 2013
Info
 
Sideantal

351

Udgivet

2013

ISBN

978-87-93011-33-5

 

”Rosen fra Roskilde” er Lars Tachen Nielsens debutroman. Lars er opvokset på Sjælland og har i sine unge dage læst statsvidenskab. Studierne blev dog afbrudt til fordel for en karrierer i Grønlands Televæsen og i dag er han afdelingschef i TDC/YouSee.

”Rosen fra Roskilde” beskriver Lars selv som en krimi, men mest af alt en kærlig hilsen til dansk rock i 70érne. Jeg er ikke helt sikker på jeg er helt enig i den beskrivelse, jeg havde forventet en beskrivende del af dansk rock historie, men i stedet er der tale om strofer fra sange som bliver brugt som beskrivelse af en sindsstemning eller som en henvisning, bogen er også fuld af faktuel viden om hvem der ligger begravet hvor, historien på en bygning eller baggrunden for er vejnavn. Det virker ok ind i mellem, men når det er hele tiden kommer det til at virke forstyrrende på et ellers udmærket plot. Lars Techen Nielsen burde have besluttet sig for om det var en krimi han ville skrive, eller en bog om Danmark og Dansk rock historie. For der er ingen tvivl om at Lars Techen Nielsen kan begge dele, men i min optik er det ikke optimalt at blande tingene sammen og det er lidt synd for begge dele.

Selve handlingen vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg ikke vil snyde læserne for den oplevelse af hvordan fortiden i 60 og 70,erne flettes ind i nutiden – vi er i 2009 – hvor vicepolitikommissær Liz Lærke og ex strisser Mikkel A Jacobsen i fællesskab skal opklare en om sig gribende forbrydelse.

Springene mellem tid virker godt og er med til at bygge handlingen op. Jeg fornemmer også helt klart, at Lars Techen Nielsen har været på de steder handlingen udspiller sig, Personregisteret fremstår også meget tydeligt og jeg kan da godt tænke mig at læse mere om Liz og Mikkel, dog med lidt mere vægt på krimi og lidt mindre på den danske sangskat.

Let læselig og dejligt tydeligt tryk…, ældrevenligt dog er det lidt ærgerligt med smutterne i korrekturlæsningen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter