0 kommentarer

Rødhals af Jo Nesbø

af d. 25. januar 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

524

Udgivet

2001

ISBN

978-87-7394-895-8

Originaltitel

Rødstrupe

 

Flagermusmanden var første opus om Harry Hole og et absolut fejlskud, der blev rettet op med Kakerlakkerne. Sidstnævnte kan ses som Flagermusmanden version 2, som det den første burde have været.

Med Rødhals opleves Harry Hole for første gang i hjemlandet Norge, hvor han nedskyder en secret service agent under Bill Clintons besøg i Oslo. Hole har fulgt forskrifterne – tro det eller ej, og bliver derfor forfremmet til et job i politiets efterretningstjeneste. Gemt godt af vejen, udpeget til at gennemgå og prioritere indkommende sager, får sporhunden Hole hurtigt næsen i rillen da patronhylstre fra en meget sjælden Märklin riffel bliver fundet på et fjeld. Riflen koster knap en halv million norske kroner, og vækker derfor automatisk opsigt. Den er handlet af en sydafrikansk racist der sidder på dødsgangen, så Hole må på langtur.

Nesbø springer i tiden mellem Hole og en gruppe norske soldater der kæmper med russerne i Finland i anden verdenskrig. Der skal trækkes tråde fra krigen til den attentatmand Hole er på jagt efter, og tilbageblikkende er ret spændende, hvad Holes eget arbejde egentlig ikke er. Hans privatliv er også direkte kedeligt, på et tidspunkt falder igen af vognen, og kvinderne har han heller ikke held med. Her bliver Rødhals MEGET skandinavisk, den kan ikke leve op til Kakerlakkerne. Midtvejs bliver den ret spændende men luften fiser hurtigt af ballonen. Nesbøs store svaghed får igen overtaget, for det kniber altid med troværdigheden. Det er ikke overdreven action der denne gang kører tingene af sporet, men den lidt konstruerede attentatmand, der er personlighedsspaltet, og gudhjælpemig om ikke Hole selv udtaler, at det der personlighedsspaltningsfis kun hørte hjemme i højtravende spændingsbøger. Nesbø indrømmer selv at det er søgt.

Forfatteren udnytter ikke miljøet på samme vis som han udnyttede Bangkok i forrige bind, og det er sgu ærgerligt. Måske er han blind for fortællemæssige mulighederne i eget hjemland, for historien er langt bedre i de passager der foregår i Finland. En skyttegrav er selvfølgelig også et sted der opfordrer til store dramatiske udfoldelser.

Men man kan nå at blive lidt klogere undervejs, og et par moralske overvejelser ligges der også op til. Nogen traditionel krimi er det ikke.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter