0 kommentarer

Rødhals af Jo Nesbø

af d. 26. januar 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

524

Udgivet

2001

ISBN

978-87-7394-895-8

Originaltitel

Rødstrupe

 

“Rødhals” er den 3. bog i serien om Harry Hole, kriminalbetjent i Oslo. Harrys liv er ikke nemt, han har alkoholiske tendenser, som han dog for det meste formår at holde nede, ikke mindst med hjælp fra makkeren Ellen. Da den amerikanske præsident i 1999 er på besøg i Norge kommer Harry til at skyde en Secret Service-agent, hvorefter han bliver overført til PET for at dysse hele miseren ned. Her kommer Hole på sporet af ulovlig våbenhandel, som fører ham helt tilbage til 2. verdenskrig og de norske frontkæmpere.
Sideløbende foregår romanen også i de sidste år af 2.verdenskrig, hvor vi stifter bekendtskab med en række norske soldater, der har valgt at kæmpe på tysk side. De forsøger at holde sammen i angrebet mod russerne, men kommer hver i sær ud for tragiske hændelser.

“Rødhals” er en virkelig god krimi med masser af handling og overraskelser. Jo Nesbø skriver på en dejlig forførende måde, så man har svært ved at slippe bogen, selv efter man har læst den færdig. Den skaber en masse tanker, især over hvad der skete med de norske soldater efter krigen. De kæmpede for hvad de troede var rigtigt, men vendte hjem som forrædere og dertilhørende fængselsstraf.
Harry Hole som person er også dejlig skæv. Han forsøger at holde stand mod fristelser, både af alkoholisk samt kvindelig karakter. Når han så alligevel bukker under, kan man ikke lade være med at forstå og unde ham det.

Serien om Harry Hole er herlige krimier, og jeg glæder mig allerede til at læse den næste, som ligger klar på biblioteket.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter