0 kommentarer

Røde ulv af Liza Marklund

af d. 10. september 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

340

Udgivet

2003

ISBN

87-557-2435-3

Originaltitel

Den röda vargen

 

Femte bog om journalisten Annika Bengtzon er præcis så hæsblæsende som de andre bøger om hende jeg har læst. Det starter med et mord på en afdanket journalist i det nordlige Sverige, hvor Annika straks tager af sted for at få sin historie. Sagen accelererer hurtigt da en lille dreng også bliver myrdet. Annika har kort forinden interviewet ham, fordi han har set morderen til det første mord. Snart er Annika på sporet af en morder, hvor hun væves ind i et net af terrorrister og en minister der ikke er helt fin i kanten. Annikas chef er ikke helt sikker på at Annika har det så godt efter den sidste voldsomme sag, og forbyder hende at skrive et ord om terrorrister, men han er også vævet mere ind i sagen end godt er. Annika arbejder dog ufortrødent videre med sin sag som den stædige blodhund hun kan være.

På hjemmefronten ser tingene heller ikke for godt ud for Annika. Annika kæmper med indre dæmoner efter at hun i en tidligere bog nær blev sprængt til stumper og stykker i en tunnel. Hun hører engle synge i sit hoved når hun bliver presset, og kan kun få det til at gå væk ved at slå sig selv i hovedet. Oven i det hele bliver hendes mand Thomas fristet af en kollega på arbejde, og får rodet sig ind i en affære. Annika finder ud af det ved en tilfældighed og kæmper med næb og kløer for at få sin mand ud af elskerindens kløer. Annikas gode veninde Anne Snaphane er heller ikke til megen støtte nu hvor hun kæmper med selvværdet efter brud med kæresten og et tiltagende alkoholforbrug.

Jeg synes det er en skøn bog, som efter en lidt træg start griber læseren med spænding lige til sidste side. Som enkelt historie fungerer plottet fint, men tænker man nærmere over hvor meget den stakkels Annika oplever i de forskellige bøger, så er hun altså en usandsynlig uheldig journalist. Men sådan er det jo med de fleste serier med gennemgående hovedpersoner, og det kan nok ikke være anderledes. Jeg glæder mig i hvert fald til igen at sidde med en Annika Bengtzon roman i hænderne.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter