0 kommentarer

Røde hænder af Jens Christian Grøndahl

af d. 19. august 2007
Info
 
Sideantal

178

Udgivet

2006

ISBN

87-02-04943-0, 978-87-02-04943-5

 

Det var med stor forventning jeg begyndte på bogen “Røde hænder” efter netop at have læst “Dagen skilles” af samme forfatter.
Der er en del fællestræk mellem de to bøger. Begge har en mandlig, navnløs fortæller som den ene hovedperson og en kvinde – i denne bog hedder hun Sonja – som den anden hovedperson. Begge har nogle gennemgående temaer: Det tilfældige møde, og det at skilles.

Vores mandlige hovedperson møder Sonja, da han som ung studerende har et fritidsjob på Hovedbanegårdens værelsesanvisning. Hun viser ham tillid, han hjælper hende – og hun forsvinder ud af hans liv. 15 år senere ser han hende tilfældigt igen, og han kan ikke få hende ud af hovedet, følger efter hende, finder ud af hvor hun bor, og holder hende under observation. “Jeg kunne mærke erindringen om hende som en rift, hvor duften af noget glemt begyndte at trænge ind”.
Hun accepterer at mødes med ham, og han får hendes historie.

Som ung ved Sonja ikke, hvad hun vil – hun ved blot, at hun IKKE ønsker et liv som mor’en, der arbejder på fabrik og bruger fritiden på at læse kulørte blade. “Hun spurgte sig selv, hvad der dybest set var meningen med hendes mors liv ud over at holde sig i live, betale sine regninger og ryge sine smøger.” Hun tager til Tyskland som au pair pige, og da jobbet slutter efter et år, møder hun tilfældigt Thorwald, og hun flytter ind hos ham. De indleder et seksuelt forhold, ikke fordi hun er forelsket i ham, men fordi han tilfældigvis er dukket op i hendes liv. Thorwald er en del af en revolutionær gruppe, der mødes i lejligheden. Sonja forstår ikke meget af hvad der bliver sagt. Hun er ikke rigtigt med, men bliver blot hængende. Hvorfor? “Hun blev vel, fordi der ikke var noget, hun hellere ville, og fordi de gav hende lov”. Hun bliver involveret uden egentlig at forstå, hvad der sker.

Det, at Sonja beskrives gennem den mandlige fortæller synes jeg gør hende mindre “virkelig”, jeg får ikke helt et indtryk af hende som person. Fortælleren lader heller ikke læseren komme helt tæt på. Der er ligesom en distance, som ikke overvindes. Fortælleren er følelsesmæssigt involveret i Sonja, men virker alligevel som om han er på afstand, afventende – han ved ikke helt selv, hvad han vil, og hvad han føler. “Jeg kunne sikkert også være blevet lykkelig, havde måske ligefrem været det uden at lægge ordentligt mærke til det”.

Det er ikke den bedste af de bøger af Grøndahl, jeg indtil videre har læst, men det er bestemt heller ikke en dårlig bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter