0 kommentarer

ROD: En figthers fortælling af Janus Nabil Bakrawi

af d. 20. april 2012
Info
 
Sideantal

196

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-2177-3

Originaltitel

Rod: En fighters fortælling

 
Janus Nabil Bakrawi er født i 1974 som søn af en polsk mor og en palæstinensisk far, og de første år af hans liv lever han et ganske almindeligt liv i Danmark.

Da Janus lige er begyndt i 2. klasse ændres hans liv drastisk, for med et bliver Janus og hans lillebror bortført til Jordan, hvor de kommer til at bo i 4 år indtil faderen overraskende beslutter, at de må rejse hjem til Danmark og deres mor.

De 4 år i Jordan er præget af tæsk i skolen, verbale overgreb fra de voksne, savnet efter moderen og den følelse af magtesløshed, der følger af, at være i de voksnes vold. Vel at mærke voksne, der ikke formår at udvise omsorg eller passe børnene ordentligt.

Da faderen efter 4 år beslutter, at Janus og hans bror må rejse hjem til Danmark skulle man tro, at lykken var gjort, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. I Danmark ender Janus på børnehjem, hvor han godt kan lide at være, men ikke desto mindre ender Janus med at skaffe sig en uheldig omgangskreds. Hans nye venner er ballademagere, og det ender med, at Janus bliver smidt ud af skolen.

Det omflakkende liv er dog ikke noget for Janus, der godt ved, at han er havnet i en rodet situation, og han beslutter, at han vil have et godt liv. Et liv, hvor han som voksen er blevet en succesfuld skuespiller, en god far – og i det hele taget et mere roligt, stabilt og ansvarsfuldt menneske.

“Rod: En fighters fortælling” er beskrivelsen af en barndom og ungdom fyldt med omsorgssvigt, drama og om, hvordan man kommer ud på den anden side som et helt menneske.

Bogen er spændende, dramatisk og giver et fint indblik i en verden, som er fremmed for de fleste danskere. Bogen er overbevisende, sproget er flydende og ligetil, og jeg anbefaler andre at læse bogen for at få indblik i, hvordan forældres handlinger kan få vidtrækkende konsekvenser for børnene.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter