0 kommentarer

Ritualet af Michael White

af d. 30. oktober 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

254

Udgivet

2006

ISBN

87-7714-823-1

Originaltitel

Equinox

Udgave

1.udgave

 

I Oxford myrdes nogle unge kvinder fra universitetet på grusom vis. Efterfølgende skændes ligene, idet hjernen udtages fra det første mordoffer, hjertet fra det andet osv… En kvindelig thrillerforfatter, Laura Niven, blander sig i politiets opklaringsarbejde, da hun meget belejligt både kender politiets fotograf, Philip, og flere af universitetets ledende skikkelser. Philips fotos afslører mystiske gamle mønter lagt ind, hvor hjernen, hjertet osv. før befandt sig. Lauras personlige efterforskning leder hende snart på sporet af en hemmelig orden, som ved hjælp af alkymi, astrologi og ofring af nogle ungmøer mener at kunne finde “de vise sten”.

Jeg har da sjældent læst så meget tåbeligt vrøvl. Det er sikkert rigtigt, at Isaac Newton var meget interesseret i alkymi; men i Michael Whites verden er alkymi lig med hokus pokus, livseleksir, sort magi, ritualer og mystiske besværgelser – i bedste Harry Potter stil. Personligt tror jeg, at alkymien skal ses som en forløber for moderne kemi og at Newton ikke skelnede mellem alkymi og videnskab. Som den nysgerrige forsker han var, ville han afprøve sine ideer for at kunne videreudvikle sine teorier – hvad enten det var kemiske eller fysiske forsøg. I betragtning af at han bliver anset for at være en af de største videnskabsmænd overhovedet, så må man vel konstatere, at hans forsøg gik meget godt!

Den eneste grund til at jeg fik læst denne bog til ende var en nysgerrighed efter at se hvor meget smuds mr. White yderligere kunne kaste på Newtons eftermæle. En ting er, at manden bliver fremstillet som en ualmindeligt usympatisk bøsse; men tillige at gøre ham til femdobbelt morder, det er godt nok grove løjer! Gad vide, hvor grænsen går for hvad man kan tillade sig? Er det bare et spørgsmål om der findes efterkommere, som kan sagsøge en forfatter?

At bogen tilsyneladende er skrevet for drengespejdere gør det ikke bedre. Det er “Kim og smuglerne” eller “De 5 på nye eventyr”. Det ene øjeblik farer de rundt og finder gamle kodede dokumenter og mystiske spor, alt imens nogen myrder på livet løs i deres nærhed. Kort efter sidder de i hulen og hygger sig med kiks og te, mens de evaluerer og planlægger næste skridt.
Mod slutningen udvikler den sig til et rædselsfuldt modstykke til Indiana Jones.
Og floskler og klichéer står i kø for at komme til på denne scene fuld af tomme kulisser .

Ufatteligt, at så mange forlag åbenbart er faldet for sådan en gang sensationssøgende pladder. Sammenlignet med White kommer Dan Brown (“Da Vinci Mysteriet”) til at fremstå som troværdigheden selv!
Det er både første og sidste gang jeg har brugt tid på Michael White. Bevar mig vel for noget møg!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter