0 kommentarer

Rigets frue – Margrete 1. af Maria Helleberg

af d. 18. november 2013
Info
 
Sideantal

334

Udgivet

2007

ISBN

87-11-17008-5

 

En stærk kvinde i en hård tid.

“Margrete I – rigets frue” handler om en stærk kvindes modning og kamp om magten, men også om et hårdt liv fra barnsben, hvor en fraværende far, kong Valdemar Atterdag, altid er ude for at kriges eller intrigere, og en sindsforvirret mor, betød afsavn og en opvækst under følelseskolde opdragere på i øvrigt lige så kolde borge. Helleberg kombinerer fint den unge Margretes lidt tågede syn på de storpolitiske handlinger med det jordnære, præget af 1300-tallets levevis, hvor væggene driver af fugt, lagnerne er iskolde, og de fattige danske og norske kongehuse må længe leve af kål, brød og vand.

Men også de personlige relationer udfolder sig fint, hvilket særligt demonstreres da hun modnes og en stærk interesse for det politiske spil slår igennem. Her viser hun sig at være mere ferm og opmærksom i forhold til de parter, som spiller en rolle i det omskiftelige og beregnende politiske spil. Ikke mindst i forhold til ægtemanden, kong Håkon af Norge, som hun giftes med for at samle Danmark og Norge, hvis emotionelle natur er hendes mere kølige og kalkulerende hoved klart underlegen. Hun evner at håndtere både potentielle og direkte modstandere, det være sig den magtfulde kirke, de ærgerrige tyske mecklenburgere, eller de egensindige svenske stormænd.

Som “rigets frue” og reelle hersker følger vi også med, ved et øre dygtigt udformet af Hellebergs ord lagt til hendes hjerte og sjæl, i hendes kvaler og evige tvivl, for nemt er det ikke som kvinde i en verden af mænd at bevare magten og regere tre riger, Danmark Norge og Sverige. Og hvor ensom hun er efter Håkons død, selvom hendes kødelige lyster tilfredsstilles af Abraham Brodersen Båd, rigets ledende militære leder, skinsygt iagttaget af hendes fortrolige, den gejstlige Peder Jensen Lodehat, og altid nøje overvåget af rigernes mægtige mænd, for hvem hun må skjule al svaghed og fremstå stærk og urokkelig, men alligevel også mild.

Til sidst, hvor hun er formynder for adoptivsønnen Erik (af Pommern), sad undertegnede tilbage med en stærk følelses af sørgmod, for hendes livsværk, Kalmarunionen mellem de tre skandinaviske riger, trues af hendes egen adoptivsøns manglende politiske kyndighed og finesse. At han samtidigt håner hende gør det kun værre, ungdommens tåbelighed står til at indtage tronen, og der er intet at gøre, må hun bittert indse. At han historisk set faktisk sad som konge i næsten 30 år, og altså ikke var helt uden succes, viser bare at Helleberg i dén grad formår at få læseren til at se verden med en ensom og resignerende Margretes øjne.

En lavmælt, men alligevel intens, beretning om en stærk kvinde. Og samtidigt får vi en herlig opfriskning af danmarkshistorien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter