0 kommentarer

Revolvertricket af Louise Welsh

af d. 19. februar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

361

Udgivet

2007

ISBN

978-87-21-02917-3

Originaltitel

The bullet trick

Udgave

1.udgave

 

Den i udpræget grad fallerede skotske tryllekunstner og entertainer William Wilson, er bosat i Glasgow, men bliver efter at have rodet sig ud i noget problematisk under en tvivlsom optræden som opvarmer for et par strippere ved en afgående politichefs receptionsfest, nødt til at flygte til Berlin, hvor han falder mere eller mindre på plads i et lurvet men festligt Cabaret-miljø og desuden render ind i den smukke Sylwie.
Men hvad er det med Sylwie? – og hvad er det med hendes mærkelige sambo “Onkel Dix”, og hvad venter Wilson i Berlins krinkelkroge af svindel, sex, druk og i liden grad almindelige præferencer?

I takt med Wilsons op og nedture (mest nedture) og hans given den som mislykket menneske i dets bedste alder, skiftevis afklares og mystificeres man som læser, idet bogen for kunstens skyld er bygget op så vinklen og tiden skifter mellem episoder i Glasgow og episoder i Berlin. Hvad der sker i Berlin er klart den mest interessante tråd at følge, idet det aldrig helt lykkes for Louise Welsh at skrue Wilsons færden i den skotske hovedstad fast på resten af fortællingen. Man er fint underholdt i det konkrete handlingsforløb, idet bogen er godt skrevet og personerne vellykkede, men det store perspektiv påbegynder reelt først sin eksistens i løbet af bogens sidste sider. Så ville man til bogens forsvar kunne sige at resten af bogen i sin stemning og sit tema byggede op imod klimakset, men det er ikke helt troværdigt.

Hvor kryptisk alt dette end måtte lyde, kan bogen dog alt i alt lige anbefales. Det er én af de dér fortællinger, hvis generelle kunstneriske niveau og spænding gør den spiselig, og så er det jo også en god idé med en moderne noir-stil, med 1. persons-fortæller og en god scene for samme genre: Berlins natteliv.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter