0 kommentarer

Revolution af Jakob Ejersbo

af d. 19. oktober 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

303

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-06396-7

 

 

Det var med en vis rysten på hænderne, at jeg påbegyndte læsningen af “Revolution”, for er det muligt for Jakob Ejersbo, at skrive en bog, der er lige så læseværdig som “Nordkraft”? Ja, det er det faktisk – “Revolution” er en spændende og læseværdig bog.

“Revolution” består af 9 noveller af varierende længde. Novellerne har det tilfælles, at de for en stor dels vedkommende foregår i Tanzania – dog med enkelte afstikkere til lande som USA og Finland. I flere af novellerne stiftes der bekendtskab med nogle af de personer, som også var med i “Eksil”.

I novellen “Slangens Vej” møde vi bl.a. Moses, der arbejder i en mine – her udnyttes hans arbejdskraft og hans helbred ødelægges fordi han desperat ønsker at finde de tanzanitsten, der skal gøre hans liv tåleligt. I novellen følger vi arbejdernes desperation og det hensynsløse handlingsmønster man nogen gange ser som en reaktion på desperation. Jeg kan kun sige, at novellen er grum læsning.

Derudover møde vi også nogle indiske piger, der er ildeset i Tanzania fordi de føler sig bedre end andre. Vi møder også Jarno, der er flyttet fra Tanzania til Helsinki, hvor han arbejder som nattevagt og en af pigerne fra Moshi, der er flyttet til USA, hvor hun af al magt forsøger at skabe sig det liv, som hun ikke kunne få i Tanzania.

På mange måde er novellerne i “Revolution” grum læsning, for det er ikke småting de her mennesker er blevet udsat for fordi de tilfældigvis er født fattige. Selvom det er grum læsning er bogen en øjenåbner for hvordan andre mennesker lever, det er læseværdigt og overbevisende fra start til slut. Sproget er meget typisk for Ejersbo – lige på og råt – ikke så meget pis, men bare de nøgne kendsgerninger på bordet – sådan foregår det, så kan I lære hvor godt I har det i Danmark.

Alt i alt er “Revolution” en rigtig god, spændende og overbevisende bog, som kun kan anbefales på det varmeste.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter