0 kommentarer

Rejsen til Geiger af Asger Schnack

af d. 1. april 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

55

Udgivet

2000

ISBN

87-90989-02-3

 

Smal litteratur når den er allerværst.

Det er nok den mest præcise beskrivelse jeg kan give af digtsamlingen “Rejsen til Geiger”, der er skrevet af den sædvanligvis velskrivende digter Asger Schnack.

Digtene i bogen kredser alle om den tyske maler Rupprecht Geiger, som Asger Schnack ser et stort lys i.

Det er næsten synd, at kalde teksterne i bogen for digte, for teksterne minder mere om kliniske opremsninger, som man vil kunne slå efter i ethvert leksikon over moderne kunstere: hvornår Geiger blev født, hvor han er opvokset, hvilke hændelser der har påvirket kunstneren til male sine malerier.

Herudover er der opremsninger af visse af Geigers malerier.

Beskrivelser af malerierne er det ikke, for man kan som læser – selv ikke med den bedste fantasi – gætte hvad det er for nogle malerier Schnack har ladet sine øjne falde på.

Første halvdel af bogen er på tysk – herefter følger digtene i dansk form.

Jeg ved ikke om formålet med denne bog er, at Scnack måske har forestillet sig, at Geiger en dag ville læse disse hyldestdigte, og derfor ville det være smart at teksterne er oversat til tysk. Jeg ved bare, at det ikke giver læseren nogen form for glæde, at se på en tysk tekst, der findes i dansk form bagerst i bogen.

Med fare for, at jeg lyder som en bitter og sur anmelder må jeg indrømme, at jeg intet fik ud af denne bog.

Med intet mener jeg absolut intet.

En enkelt stjerne til denne digtsamling, der i min optik var fyldt med ligegyldige opremsninger og dårligt sprogbrug.

Det var ganske enkelt så kedelig læsning, at jeg var tæt på at besvime af ren kedsomhed.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter