0 kommentarer

Red Kelly 1969-1972 af Hermann & Greg

af d. 13. februar 2017
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93244-57-3

Originaltitel

Comanche: Red Dust, Les guerriers du désespoir og Les loups du Wyoming

Udgave

1.udgave

 

Det er rigtig godt at Zoom udgiver Herman og Gregs westernserie, men hvorfor ikke kalde den ved sit rigtige navn, nemlig Comanche? På dansk er den kendt som Red Kelly, efter én af hovedpersonerne, men han bare én af den flok som serien omhandler. Det er en gruppeindsats der hjælper heltene igennem og derfor giver det ikke mening at kalde serien andet end Comanche. Når de oprindelige franske forsider sågar er med, bliver læseren forvirret, for der står der sgu Comanche.

Comanche indeholder alt hvad fans af John Wayne og Clint Eastwood tørster efter. Revolverdueller, cowboys, indianere, banditter, rige bagmænd, fulde diligencekuske (det må næsten være et tip af hatten i retning af Lucky Lukes far Morris, og dennes whiskeydrikkende og storbandende diligencekusk).

Zoom har her samlet de tre første historier, der indleder med at Red Kelly ankommer til Winnies ranch ‘triple six’. Seriens andre figurer støder snart til og gennem flokkens problemer med at drive ranchen introduceres læseren til miljøet. Samtidig har en lokal rigmand pudset en revolvermand på Winnie, da hun ikke vil sælge sin jord. Det er klassisk western.

Problemerne bliver mere håndgribelige og noget mere alvorlige da Cheyennerne vil plyndre ranchen for at få kød. Det kød skal leveres til et arbejdssjak der anlægger en jernbane, så her er cheyenner, jernbanens mænd og Red Kelly og co. alle oppe mod hinanden.

Tegningerne er fremragende, og alligevel ses en forbedring eller rettere udvikling gennem de tre historier. Særligt ansigtstræk bliver mere forfinede og det bliver lettere at kende de forskellige personer fra hinanden. Dialogen er langt henad vejen lige kantet nok, givetvis fordi man har holdt sig til en oversættelse der har ret mange år på bagen. Jeg kunne godt savne en opdatering af skældsordene, det virker ikke specielt truende at blive kaldt en skurk.

I den sidste historie vil en familie af banditter plyndre en diligence, men passageren viser sig at være en præst der er exceptionel med en skyder. Diligencen når frem til ‘triple six’ og så må alle ud og jagte banditter. Igen ender vi med en situation der er klassisk John Wayne: heltene er fanget i en bjerghytte, der fryser ad H til, og banditterne har både flere kugler og mere dynamit.

Comanche – eller Red Kelly, kan anbefales.

Lån tegneserien på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter