0 kommentarer

Ratri af Sujatha Gellert

af d. 1. oktober 2016
Info
 
Sideantal

209

Udgivet

2016

ISBN

987-87-90264-61-1

Udgave

1. udgave

 

Ratri føler sig anderledes. Hun er en del af to verdener, men synes ikke rigtigt at høre til i nogen af dem. På trods af hun er født og opvokset i en jysk provinsby, opfattes hun som anderledes og eksotisk på grund af sit indiske udseende. Hun spiser anderledes mad, går i anderledes tøj og har en anderledes religion. Selv hendes familieforhold er anderledes, idet hun bor sammen med sin bedstemor frem for sine forældre.

Ratri bruger det meste af sin tid sammen med sin meget begrænsede omgangskreds, bestående af bedstemoren og Ibraham. Tiden tilbringes i kiosken, hvor de alle arbejder. Her må Ratri finde sig i både fjendske og nysgerrige kommentarer fra folk, der finder hende anderledes. Og det er bestemt ikke noget, hun værdsætter.

Ratri er en anderledes og speciel fortælling om det at finde et sted at høre til. Om at forlige sig med fortiden, og derved kunne være til stede i nutiden. Det handler om integration, fremmedgjorthed, psykoser, æresdrab og ung kærlighed. Det er ikke altid en rar bog at læse, da emnerne der tages op, langt fra alle er behagelige. Der fortælles ærligt og ligefremt om problemerne ved at blive accepteret i Danmark, hvis man ikke ser etnisk dansk ud, og hvordan kultursammenstød kan påvirke mere eller mindre alle aspekter af et liv.

Sproget er anderledes og levende; det danske sprog er krydret med indiske vendinger (som man kan slå op bagerst i bogen – Dog fandt jeg det sjældent nødvendigt, da konteksten ofte gav ordet mening). Den almene fortælling er krydret med små lyriske afsnit, der som læsningen skrider frem, skaber et godt billede af fortiden.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter