0 kommentarer

Ragnhilds saga af Lone Mikkelsen

af d. 27. oktober 2016
Info
 
Sideantal

205

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1390-7

 

Med et citat fra en anmeldelse i Jyllandsposten der lover ‘Et sus af saga’, rammer markedsføringsfolkene for en gang skyld plet. Siderne emmer af islandsk saga, det er så uendelig tæt på de gamle originaler at man storfryder sig fra første linje. Samtidig er bogen mere en skønlitterær roman for Lone Mikkelsen beviser at hun både kan og vil. Hun fortæller med stor respekt for den islandske saga. Ragnhilds livshistorie får vi i hyppige skift mellem fortid og nutid, – en nutid hvor den aldrende Ragnhild står og venter på døden ved havet. Her kalder hun på guden Freja, for at Freja skal hjælpe hende over på ‘den anden side’. Men Freja viser sig ikke og Ragnhild fordriver ventetiden med at reflektere over sin tilværelse. Hun var den lille pige med den store udlængsel, som blev tidligt gift og sat til at passe hus og hjem, mens manden drog på togt og blev dræbt. Senere drager sønnerne samme vej, og det får katastrofale konsekvenser for familien. Historien rummer stor smerte, fortalt med naturligt blik for det persondrevne drama.

Det er en saga der giver et bud på hvordan tilværelsen kunne være i vikingetiden. Der er smerte og glæde, alt det livet uundgåeligt vil byde på.

I Mikkelsen har danmark fået en forfatter der kan levere varen, i en genre der byder på en del forfattere der vil mere end evnerne rækker til. Hun er stjernen der leverer.

Forrest i bogen er et stamtræ, der ikke er stort men som ved første blik kan synes komplekst. Persongalleriet er dog til at overse, og stamtræet er egentlig kun en hjælp til at skabe overblik.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter