0 kommentarer

Rædslens tidevand af Justin Somper

af d. 7. juni 2007
Info
 
Sideantal

409

Udgivet

2006

ISBN

87-21-02705-6, 978-87-21-02705-6

Originaltitel

Tide of Terror

 

Connor trives på The Diablo, hvor han brillerer med sine evner, men hans tanker om hvorvidt han egner sig til at blive pirat bliver sat på en hård prøve allerede i bogens første halvdel. Piraterne skal i angreb med et andet skib, en let sag tilsyneladende, men noget går frygteligt galt og Connor må sige farvel til en, han holder af.

Hvad Grace angår, blev hun jo reddet fra Vampiratskibet i slutningen af den første bog, og hun er nu igen forenet med sin tvillingebror på The Diablo, hvilket begge er glade for. Men selvom Grace fysisk er til stede, så er hendes hjerte og tanker stadig på det andet skib, nemlig hos Lorcan, hendes redningsmand, som insisterede på at blive stående udenfor på dækket for at tage afsked med Grace. Hun frygter nu alvorligt for hans velbefindende og det bliver ikke bedre, da en gammel bekendt fra Vampiratskibet opsøger hende og bekræfter hendes bange anelser.

Det høje niveau holdes i denne anden del, for ikke at sige det bare bliver bedre og bedre. Handlingen tager nogle helt uventede drejninger, som bare gør det hele endnu mere spændende og nervepirrende. Forfatteren får på bedste vis forenet science fiction, vampirater og pirateri, så er man først trådt ind i dette univers, så slipper man det ikke lige igen.

Jeg kan forestille mig, at bøgerne vil appellere ekstra til målgruppen i disse pirat tider, med den biografaktuelle “Pirates of the Caribbean 3” og jeg kan kun anbefale alle pirat fans at kaste sig over bøgerne.

Vil du læse mere om forfatteren, bøgerne eller måske de figurer man kan møde i bogen, så kig ind på hjemmesiden www.vampirates.co.uk

Bogen kan læses fra 10 år.

”Rædslens tidevand” er 2. bog i serien Vampirater.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter