0 kommentarer

Rachels ferie af Marian Keyes

af d. 26. juli 2008
Info
 
Sideantal

386

Udgivet

2005

ISBN

87-7714-646-8

Originaltitel

Rachel's Holiday

 

Rachel Walsh bor i New York sammen med sin veninde Brigit. Rachel er vild med Luke Costello, men skammer sig samtidig lidt over ham, når hun i byen prøver at gøre indtryk på nogle af de hotte mennesker i byen. For Rachel er en bytur lig med at indtage diverse euforiserende stoffer og de har generelt indtaget det meste af hendes liv. Ved et uheld får Rachel taget for mange stoffer og ender til udpumpning på hospitalet, veninden Brigit tror fejlagtigt at det er et selvmordsforsøg fordi Rachel har forsøgt at skrive et digt som fejltolkes som et afskedsbrev.

Familien mener nu, at det er tid til at Rachel får gjort noget ved sit misbrug og henter hende hjem til Irland, hvor hun sendes på afvænning på behandlingsstedet Cloisters. Rachel kan ikke indse at hun har et misbrugsproblem, men indvilliger i at tage til Cloisters for hun kunne godt trænge til en lille ferie. Rachel tror, at Cloisters er som et kursted med alskens forkælelse og fyldt med berømtheder, men virkeligheden ser anderledes ud.

Bogen er ganske god, for det er interessant at følge Rachels udvikling gennem historien. Bogen har en god afveksling mellem at fortælle om væsentlige episoder i Rachels tidligere liv og hendes ophold på Cloisters. Personerne i historien er rigtig godt beskrevet og det er samspillet mellem misbrugerne på Cloisters også. Som i Marian Keyes tidligere bog “Vandmelonen” har humoren også en stor plads i denne bog og der er flere skønne beskrivelser af episoder som får læseren til at klukke af grin. Men Rachels afsky og udprægede undren over at de andre misbrugere ikke kan se de har et problem, samtidig med at hun selv totalt fornægter sit misbrug virker på mig lidt utroværdigt og bogen må derfor nøjes med tre stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter