0 kommentarer

Pyramiden af Kim Blæsbjerg

af d. 10. april 2011
Info
 
Sideantal

524

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1332-7

 

Om jeg kan lide bogen det ved jeg faktisk ikke, den er på en gang frastødende og pirrende. I begyndelsen synes jeg den er noget langtrukkent og spækket med faktuelle oplysninger om alt lige fra musik, bøger og skuespil til film og skuespillere. Men fra del 3 ca. midt i bogen sker der en radikal ændring og jeg finder det svært at lægge den fra mig.

Kort fortalt starter vi med at følge den unge Mitchell, der i 1975 vender sin familie ryggen og flygter til Amsterdam. Herfra følger han efter Malene – en ung skuespiller – til Danmark og vi følger parret frem til 1996, hvor Mitchell bliver tiltalt for mord.
Herefter rettes fokus mod hans søn Colin og hans ungdomsår sammen med veninden Klara. Sammen beslutter de sig for at tage til New York og opsøge Colins farfar og det miljø som Mitchell forlod.
Hurtigt bliver de draget ind i det parallelsamfund som pyramiden udgør. Sidst i bogen bliver cirklen sluttet dog på en sådan måde, at det er frit for læseren at forestille sig, hvad fremtiden vil bringe.
Bogen er på en gang en blanding af en familiekrønike og et stilbillede af en tid samt en kloning af ”A Clockwork Orange” og ”Godfather”, skræmmende og fascinerende.

Hvis man som jeg har svært ved at komme i gang med den, vil jeg anbefale at holde ved. Jeg er ikke i tvivl om at det er en bog som meget længe efter endt læsning vil blive ved med at dukke op i bevidstheden.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter