0 kommentarer

Pudder af Heidi Fjelstrup

af d. 30. juli 2014
Info
 
Forlag
Sideantal

151

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7157-008-3

 

Det er ikke meget pudder, der er drysset ud over disse 15 smertefulde noveller om menneskers bedrag og selvbedrag: Mennesker, der prøver at opretholde facaden. Mennesker, som lider under egne eller andres forkerte valg og handlinger. Mennesker, som prøver at dække over eller råde bod på livets ufuldkommenhed. For som billedet på forsiden indikerer: Sminken krakelerer, der er revner og sprækker overalt. I Heidi Fjelstrups noveller bliver smerten tydelig, og personerne afslører sig selv.

Der er den overvægtige Marianne, som er koordinator for en “Vi cykler på arbejde-kampagne” på sit job, samtidig med at hun selv tager toget – og blot cykler de sidste 500 meter for at det skal se rigtigt ud! Der er den enæggede tvilling, som slår sin bror ihjel ved en fejltagelse og overtager hans identitet i håbet om at få sin mors kærlighed. Der er Marie, som gør sig venner med sin ekskærestes nye kæreste for at kunne ødelægge deres forhold. Og Sanne, som juleaften gør passivt-aggressivt oprør mod sin svigermors mandeltyranni. Og mange flere, som i deres relationer er fanget i pinefulde dilemmaer.

Heidi Fjelstrups skrivestil er nøgtern, intens og med spredte metaforer, der slår stemningen an: “Sanne greb fat om håndtaget og hældte det varme vand ud over mandlerne. De svulmede op til dobbelt størrelse, idet den brune hinde gav slip. De lignede lig, der havde ligget for længe i havet.” (s. 133) Så er familiens interne konflikter kredset ind!

Jeg savner dog mere af denne slags leg med sproget, som åbner for teksten og giver læseren mulighed for selv at lægge betydninger ind. Novellerne kan virke postulerede og flade, når Fjelstrup overdriver sine virkemidler i forsøget på at tydeliggøre pointerne. F.eks. i “Hækkeløb”, hvor en mor for både tredje og fjerde gang irettesætter sin teenagerdatter (der hentyder til faderens alkoholmisbrug): “”Som sagt, unge dame, en anden tone, når jeg er tilbage, ikke?!” vrisser hun” (s.145). På dette tidspunkt i historien har læseren for længst forstået, at moren fortrænger og dækker over misbruget – derfor er replikken overflødig og udvander teksten. Generelt synes jeg, at der burde arbejdes mere med repliksiden i novellerne.

Min første tanke var at give bare én stjerne – det skal bogen have, fordi skrivehåndværket på mange måder er på plads. Jeg vil dog svinge mig op på to stjerner. Fjelstrup skal have ros for også at fremstille problematikker set fra børnehøjde, som f.eks. i novellerne “Legekammerater” og “Jedi-ridderne”. “Legekammerater” var én af de få historier, som rørte mig.

At læse “Pudder” er ikke en feel-good-oplevelse, og novellerne er heller ikke tænkt sådan. Hensigten er nærmere, at de skal stå som lyden af en negl, der skratter hen over en tavle, hver gang en smerte afsløres og tydeliggøres. Fjelstrups evne til dette er for så vidt en styrke. For mig ville oplevelsen dog have stået stærkere, hvis smerten og det negative ikke blev fremstillet så ensidigt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter