0 kommentarer

Prinsessens dagbog af Meg Cabot

af d. 19. juni 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

208

Udgivet

2001

ISBN

87-11-13538-7

Originaltitel

The Princess Diaries

Udgave

2.udgave

 

Hvis du forstiller dig, at du er håbløst forelsket i skolens populæreste dreng Josh, mens du selv bliver anset for lidt af en original, din moder begynder at gå ud med din matematiklærer, og din fader kommer hjem for at fortælle, han altid har været fyrste i Genovia, og at du derfor er prinsesse og tronarving; hvis du kan dét, så ved du, hvordan Mia Thermopolis – som med nyheden bliver til Amelia Mignotte Grimaldi Thermopolis Renaldo – har det.

Mia bryder sig ikke om nyheden om, at hun er prinsesse, og derfor vælger hun ikke at fortælle det til nogen – selv ikke til hendes bedste veninde Lilly. Det værste, nyheden resulterer i, er, at hun skal deltage i prinsessetimer hos sin noget strenge grandmére, der prøver at oplære sit barnebarn i at få manerer, som er en prinsesse værdig.
Men Mias hemmelighed bliver hurtigt afsløret, da et stort billede af hende kommer på forsiden af avisen. Og med ét er Mia blevet særdeles populær på skolen, og hendes lykke er gjort, da Josh slår op med sin kæreste, og han kort efter inviterer hende til skolefesten. Men skolefesten bliver overhovedet ikke sådan, som Mia havde troet.

”Prinsessens dagbog” er en meget god og humoristisk bog, og indenfor alle teenagebøgerne for piger, vil jeg umiddelbart sige, at dette er en af de bedste. Bogen er skrevet i dagbogsform – deraf titlen, og dette medfører, at den er nem at læse, men dette er ikke dårligt, da dagbogsformen også giver mulighed for at få et godt indblik i Mias følelser og tanker.

I det store og hele kan bogen varmt anbefales.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter