0 kommentarer

Postkort til Annie af Ida Jessen

af d. 12. januar 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

221

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14899-2

 

Det er næppe tilfældigt, at Ida Jessens noveller i stil, tempo og temperament minder om Alice Munros eminente short stories. Jessen oversætter sammen med sin mor den canadiske nobelpristagers excesser – og gør det både flot og kongenialt.

I “Postkort til Annie” møder vi seks forskellige voksne kvinder, der spiller hovedrollen i hver sin lille fortælling. I sig bærer de alle den urkvindelige kærlighed, som ofte følges af den lige så urgamle smerte, der uvægerligt opstår, når genstanden for ømheden af en eller anden grund ikke viser sig den værdig.

I et par af novellerne er kvinden og manden simpelt hen vokset fra hinanden. Med enkle penselstrøg ridser Jessen situationen op: Manden er blevet brysk og kold, er ikke længere sjov at være sammen med; kvinden kæmper for at normalisere situationen, bringe forholdet tilbage på skinner; læseren placerer sin sympati – hvorefter det kontrapunktisk antydes, at kvinden måske også bærer sin del af skylden, fordi hun jo qua sin kønsidentitet ønsker at kontrollere begivenhederne. Kvinden som offer og medskyldig.

Et par andre noveller har moderkærligheden som det bærende element. I den næsten ubærlige “December er en grusom måned” myrdes en yngre kvinde, og hendes to små døtre og den efterladte mand må igennem en mareridtsagtig jul, hvor ingen rigtig fatter det fulde omfang af savnet. Vi er ikke helt sikre på, hvem morderen er, men hvis han er den, vi tror, beskyttes han ufortjent af sin mor, der ikke kan få sig selv til at afsløre ham. Som i de andre noveller er det ikke gerningerne, men de tilknyttede følelser, der interesserer Jessen.

I “Mor og søn” er 20-årige Malthe en rodløs rod, der roder sig ud i alt muligt lort og opfører sig som en skid over sin let autistiske lillebror. Alligevel vil mor Lisbet gå gennem ild og vand for sønnen, prøver at lukke øjnene for hans talrige svigt og lejlighedsvise vold. Og igen formår Jessen at twiste situationen, så vi også kan se den gennem Malthes øjne. For er Lisbet ikke lige nyfigen og overbeskyttende nok; er hendes mange bekymrede spørgsmål ikke over stregen?

Ida Jessen er en fin stilist. Hendes replikker er som taget ud af den skinbarlige virkelighed, hendes historier er nærværende og relevante, og det bedste er næsten, at hun som Munro kun behøver få sætninger til at antyde et helt levet liv. Vi spares for lange indledninger og slutninger og hopper lige ind der, hvor skoen trykker. Og ud igen lige så hurtigt.

“Postkort til Annie” er en både tankevækkende og finurlig lille bog, der gør en klogere på (danske) kvinders indre og ydre liv. Det er ikke verdenslitteratur som hos Alice Munro, men mindre kan sagtens gøre det.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter