0 kommentarer

Postkort fra Californien af Tonny Vorm

af d. 20. juli 2020
Info
 
Sideantal

310

Udgivet

2020

ISBN

978-87-400-4685-4

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Tonny Vorm er journalist og forfatter. Han er far til to børn og han er i øvrigt selv søn af en fraværende far.

Tonny Vorms egen far flyttede i begyndelsen af 70´erne til Californien, siden vendte faderen aldrig rigtig hjem igen til sine børn og faderen bosatte sig senere hen i Thailand. En fraværende far på alle leder og kanter. Fraværende fordi faderen boede langt væk, men også fraværende fordi han aldrig rigtig brugte tid og opmærksomhed på sine børn og Tonny kan vel derfor betragtes som et menneske, der aldrig rigtig har kendt sin far.

Tonny rejser som voksen til Thailand for at besøge sin far, der er blevet syg og er døende. Han vil søge at lære sin far bedre at kende, finde ud af hvad for et menneske faderen er – og måske stille nogle af de spørgsmål han aldrig har stillet faderen før: hvorfor forlod du dine børn? Hvad skete der i Californien?

Kort efter besøget i Thailand bliver Tonnys søn syg af kræft og skal igennem en langvarig behandling med kemoterapi. En meget skræmmende oplevelse for hele familien da de er bange for at det er noget sønnen kommer til at dø af.

Tonny er begyndt at skrive på en bog, der skal handle om hans egen far og det svigt han udsatte sine børn for. Det viser sig, at det også bliver en bog, der handler om Tonnys egen søn, historierne blandes lidt sammen og han finder ud af at han har brug for at vide, hvad og hvem en far er.

”Postkort fra Californien” er historien om Tonny, hans far og Tonnys egen søn. En bog om faderrollen, om forholdet mellem fædre og sønner, en erindringsroman og en familiehistorie på en og samme tid.

På mange måder er det en fin bog, der er læseværdig og stiller nogle væsentlige spørgsmål. Problemet er bare, at der ikke rigtig kommer så mange svar. Det er som om der krattes lidt i overfladen, jeg synes ikke jeg er blevet voldsomt meget klogere efter at have læst denne bog. Er bogen så dårlig af den grund? Nej, det er den sådan set ikke, det er bare en bog der ikke hæves ret meget over gennemsnittet, en bog der ikke er uforglemmelig.

Fin og udmærket bog, men heller ikke meget mere end det.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter