0 kommentarer

Portnoys genvordigheder af Philip Roth

af d. 23. oktober 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

259

Udgivet

1969

Originaltitel

Portnoy’s Complaint

 

”Portnoys genvordigheder” er skrevet af en USAs absolut største forfattere, som blandt andet har vundet Pulitzer prisen for “Amerikansk pastorale”.

”Portnoys genvordigheder” er for mig det ultimative velskrift. Jeg tror egentlig aldrig, at jeg nogensinde vil læse noget så fænomenalt skrevet. Nå, jeg må vel hellere lokke mig ud af min ekstase og fortælle lidt om handlingen …

Hele bogen er en indre monolog fra en jødisk mand i 30erne, og ja, det kan godt tangere til at lyde røvsygt, men vores hovedperson er den mest slimede, perverse og forrykte og absolut sjoveste jøde, der findes på denne jord. Vi hører om hans teenagekærlighed til masturbation ned til de allermindste detaljer (der er endtvidere et kapitel, der hedder: “Om at rive den af”)
– Åh jo! Og det er fedt, fedt, fedt. Tonen er uendeligt klynkende og selvmedlidende, men samtidig med en kraftig underliggende intelligens og ironi.

Roths prosa giver enhver kamp til stregen, hans lange, men aldrig kluntede kompositioner, elegante og morsomme. En af de bedste bøger, jeg har læst og efter at have læst denne, er det svært ikke at blive skuffet, både over hans andre bøger, men også alt mulig andet litteratur.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter