0 kommentarer

Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi

af d. 10. januar 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

248

Udgivet

2003

ISBN

87-595-1652-6

Originaltitel

Populärmusik från Vittula

 

Jeg har lige nu en så vanvittig lyst til at gengive op mod 100 citater fra bogen at mine fingre kravler rastløst rundt på tastaturet og mine øjne surt gransker reglen om højst 1800 tegn. Men sagen er desværre den at det er umuligt. Denne fortælling er nemlig ikke en fast klods jeg kan skære et citat ud af, men en klods bygget op af pure geniale og vanvittigt morsomme citater.

Matti og Niila er to svensk-finske drenge som vokser op i flækken Vittula, hvor de gennem det barske ungknøseliv lærer hvad det vil sige at være en rigtig mand, hvad det vil sige at drikke sig halvt ihjel, hvad det vil sige at gå i sauna, skyde med luftbøsse, få tæsk, at gøre sig til for de dér piger og frem for alt hvad det vil sige at spille rockmusik. (Som er nået til deres fjerntliggende egn med nogle års forsinkelse).

Aldrig har jeg grinet så højt, mens jeg var helt alene. Jeg har følt mig vanvittig mens jeg læste om to forvirrede svenske ynglinges oplevelser i Kussemosen (Vittula). I ét drag suges jeg igennem frostklare snedækkede nætter ved elven, blodige slåskampe og løbende snotnæsers prust på legepladsen, ekstrem druk og livsfarlige hvem-holder-længst-i-saunaen konkurrencer. Alt sammen og meget mere til er spædet op med en barnlig og samtidig en smule elitær humor, som ikke gør det seriøse useriøst men tværtimod fremhæver det, skærer det ud og til sidst sætter det i forhold til den historie det tilsammen gengiver om to drenges opvækst i et isoleret landsbysamfund.

Guld og juveler stuvet sammen på et sølle antal sider! Endnu bekræftelse af at nogle svenskere simpelthen bare er geniale! En bog der næsten kvæler en af grin men stadig får en til at kigge tavst ud gennem et par slørede øjne når man endelig lukker den.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter