0 kommentarer

Planen til sikring af fuld beskæftigelse af Magnus Mills

af d. 1. juni 2004
Info
 
Sideantal

182

Udgivet

2004

ISBN

87-595-2187-2

Originaltitel

The scheme for full employment

 

“Planen til sikring af fuld beskæftigelse” er en så umiddelbar kedelig titel, at den samtidig virker voldsomt forjættende. For bør der ikke bag noget så faktuelt ligge en syndigt underholdende historie?

Magnus Mills’ femte roman er en stoisk fortælling om begyndelsen på enden på et storslået (vel at mærke fiktivt) socialt projekt. Planen beskæftiger et stort antal ansatte, hvis job blandt andet er at køre rundt i specialdesignede varevogne fra depot til depot med reservedele til disse selv samme biler. Det er altså mildest talt meningsløst, hvis det altså ikke var fordi, at arbejdet giver mening til de ansattes liv. Den navnløse hovedperson, der ellers er tilfreds med sit job som chauffør, bliver ufrivilligt katalysatoren til en hastigt voksende konflikt på den ellers fredsommelige plan, hvor spørgsmålet om “tidlig parkering” pludselig bliver altafgørende.

“Planen til sikring af fuld beskæftigelse” er underholdende, vittig og satirisk på Mills’ helt specielle facon, men den mangler det vanvid og bid, som man finder i hans debutroman “Sjak nr. 3”. Så jeg sad tilbage med en “hæhæ”-følelse i stedet for den forventede “HVAD POKKER VAR DET?!”-oplevelse. Men man skal nu heller ikke kimse af “hæhæ”.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter