0 kommentarer

Plague of frogs af Mike Mignola

af d. 11. september 2020
Info
 
Sideantal

130

Udgivet

2005

ISBN

1-59307-288-0

Originaltitel

Created by Mike Mignola ; art by Guy Davis ; letters by Clem Robins

 

B.P.R.D. startede som et eksperiment hvor Mignola ville se om man kunne lave en samling historier i Hellboy universet men uden Hellboy. Første bind “Hollow earth” blev en succes og hurtigt fulgt op af “The soul of Venice”, begge bind rummede flere fortællinger om Hellboys kolleger, skrevet og tegnet af en gruppe kunstnere under ledelse af Mike Mignola.

Med “Plague of frogs” ønskede Mignola at se om B.P.R.D. kunne etableres som en selvstændig serie, på samme måde som Hellboy, med én lang afsluttet fortælling pr bind. Historiens udgangspunkt er en svamp der er begyndt at gro der hvor Abe Sapien og Hellboy for år tilbage nedkæmpede selveste Rasputin, samt et gigantisk ormelignende gudemonster fra rummet. Den svamp er gudemonsteret in spe, nu genopstået fra de døde, og tilbage for at slippe en plage af frømonstre løs på kloden.

Guy Davis tegnede til de to første bind, og hans stil er absolut ikke som Mignolas, den er mere organisk, let svingende, nogle billeder er spot on, andre ikke. Men til trods herfor lykkes det Davis at skabe en rigtig væmmelig omgang gotisk uhygge, godt hjulpet undervejs af Mignolas fremragende manuskript, der kun tager gassen en kende af pedalen mod den mystiske afslutning, hvor Abe Sapiens oprindelige antydes. Vi er næsten på højde med Hellboy når den er bedst.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter