0 kommentarer

Placebo af Anders Olesen

af d. 4. juni 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

315

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08217-3

 

Maria Kowal er den lidt anderledes hovedperson i denne bog. Maria er psykiater på en lukket afdeling i en lille provinsby og så sidder hun i kørestol. Maria har haft skiftende kærester, senest kollegaen Jørgen. Jørgen mister dog livet og selvom det tilsyneladende kunne se ud til at være en ulykke, så finder Maria alligevel nogle mistænkelige omstændigheder ved dødsfaldet. Maria opdager at Jørgen i al hemmelighed var ved at undersøge et mystisk dødsfald på hospitalet, og finder nogle paralleller til et medicinsk forsøg. Maria tager tråden op og fortsætter med at undersøge hvor kollegaen/kæresten slap, men der er nogen, som ikke er interesserede i at visse ting kommer frem i lyset. Maria er en gæv pige med ben i næsen og hun får brug for alle sine færdigheder for at kunne løse denne sag, og sortere i hvem hun kan stole på og hvem hun ikke kan.

Det er en spændende krimi, og forfriskende med en lidt anderledes hovedperson end man normalt ser i bøger af denne genre. Faktisk bidrager Marias handicap undervejs til spændingen i bogen sammen med usikkerheden om hvem der støtter de “onde”. Min eneste kritik af bogen er at den noget overraskende slutning også er meget åben – jeg vil vide hvad en historie ender med og ikke selv skulle digte videre! Nemlig! Det napper lige en stjerne ned i min vurdering og den ender derfor på 3.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter