0 kommentarer

Pirates of the Caribbean 2: Sirenernes sang af Rob Kidd

af d. 12. januar 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

119

Udgivet

2006

ISBN

8711216174

Originaltitel

Pirates of the Caribbean 2: The Siren Song

 

Hermed anden del om den berømte pirataspirant Jack Sparrow, som fortsætter i samme gode stil som etteren med både spænding og masser af humor. I seriens første bind “Storm forude” får Jack samlet en lille besætning, bestående af barpigen Arabella og aristokraten Fitzwilliam. Det lykkedes dem at finde frem til øen, hvor sværdet skulle befinde sig, men desværre havde en anden allerede taget det, nemlig piraten Louis Venstrefod. Inden eventyret fortsætter, bliver besætningen udvidet med drengene Tumen og Jean samt katten Constance, som Jean påstår, er hans søster over hvem der hviler en forbandelse.

Besætningen på Barnacle er nu på jagt efter piraten Louis Venstrefod, for at få fat i sværdet. Jean og Tumen har tidligere truffet ham, og de er ikke helt trygge ved situationen, da de kun med nød og næppe slap fra ham med livet i behold, sidst de mødtes. Da de skiltes, kom han med løftet, at han ville finde dem, slagte dem og flå katten levende. Der er derfor egentlig ikke noget at sige til, at de ikke har lyst til at opsøge gutten.

Mystiske ting sker omkring besætningen, blandt andet dukker et frygtindgydende søuhyre op og de får øje på en ø som pludselig er dukket op af havet. Værst af alt er dog sirenernes sang som påvirker alle på nær Jack.

“Han stod klar, men da han så på sin besætning, opdagede han, at de overhovedet ikke var med ham. Mens han var klar til kamp igen, var de afslappede og rolige.
Arabella stod ved rælingen og så melankolsk ud over vandet. Fitzwilliam satte sig på en tønde, trak sit sværd af skeden og brugte sit lommetørklæde til at pudse det med lange, bløde tag. Tumen tog astrolabben, som Arabella havde lagt på dækket, og så ud til at studere stjernerne. Det var lidt underligt, eftersom der ikke var nogen på himlen endnu. Jean aede Constance, som lå slapt i hans arme.”
(side 35)

Kaptajn Jack er mildest talt ved at blive vanvittig, både over sirenerne der til Jacks overraskelse synger falskt, men også over den distræte besætning som er blevet forheksede og hver især har fået fikse ideer, som går på at vende skuden og sejle den modsatte vej til forskellige destinationer. Jack bliver til sidst så desperat over vanviddet, at han binder hele besætningen selv katten Constance som stående på to ben, troede den kunne overtage roret. Jack finder sig nødsaget til at forlade skuden og tage ned til havbunden for at tale de syngende væsener til fornuft.

Serien med de letlæste bøger er inspireret af de to film “Pirates of the Caribbean”, som jeg selv var meget begejstret for, nemlig “Den sorte forbandelse” og “Død mands kiste”. Disse handler om den voksne Jack, hvor serien om Jack Sparrow er fra tiden inden han blev pirat. Du kan læse mere om filmene på hjemmesiden www.Pirates.Movies.com. Disse to film er desuden genfortalt for børn i bøgerne af samme navn.

Bogen kan læses fra 10 år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter