0 kommentarer

Pink af Cecilie Rosdahl

af d. 19. januar 2015
Info
 
Sideantal

281

Udgivet

2014

ISBN

978-87-92999-18-4

 

Martin er succesfuld tandlæge med stort hus i Nordsjælland, sommerhus, Audi og kort til den lokale golfklub. Med dyrlægekonen Nete har han to teenagebørn og en solid vennekreds. Det perfekte liv.

Problemet er bare, at Martin hellere vil gå med kjole end med tandlægekittel. Martin er kvinde født i en mandekrop – en kendsgerning, det er lykkedes ham at lægge låg på hele sit nogleogfyrreårige liv.

Romanen “Pink” starter på det tidspunkt, hvor Martin ikke længere kan holde løgnen ud. I sine ledige stunder sminker han sig, hopper i kvindeklæder og høje sko og prøver sig af ude i virkeligheden, bævende af frygt for at blive genkendt.

Sex- og samlivet med Nete bliver mere og mere forkrampet; både hun og børnene synes efterhånden, Martin opfører sig temmelig besynderligt. Hans interesse for datterens tøj og for at have netstrømper på i sengen virker sygelig.

Også på klinikken tager hans medarbejdere afstand fra deres kollega, der får længere og længere hår og opfører sig stærkt alternativt. Martin bliver deprimeret, overvejer endog selvmord, men hopper i stedet ud i et misbrug af sprut og lattergas. En dag går det galt, og Martin havner på forsiden af Ekstra-Bladet som “Tandtransen”, der mishandler sine patienter.

Martin mister alt – men finder friheden til at opbygge en helt ny identitet. Som Vivian. En kvinde, der går amok i kjoler, stiletter, læberstifter, Hello Kitty-dimser og sin faible for farven pink. Hvem ved, måske kan hun med tiden tage skridtet fra brystforstørrende hormoner til en decideret kønsskifteoperation…

Emnet er spændende, forfatterhåndværket elendigt. “Pink” er en af de ringeste bøger, jeg nogen sinde har læst. Helt basalt skriver Rosdahl primært i hovedsætninger, hvilket giver en staccatoagtig læseoplevelse. Der er hverken rytme eller musik i sproget. Metaforerne er på en gang højtragende, banale og helt ved siden af. I samme afsnit beskrives tandlægens og assistentens samarbejde i patientens mund først som firhændigt klaver og ender ud i at blive til konditorkunst!?

Et andet væsentligt kritikpunkt er alle de løse ender. Martin er på nippet til at begå selvmord, fortryder – og så hører man ikke mere om det. Han får job som krematoriebetjent – og så hører man ikke mere om det. Han flytter fra kone og børn – og så tænker han ikke mere på dem før langt senere.

Bogens helt store problem er dog, at Martin/Vivian er en konstruktion, man ikke tror på. Fair nok, at han går stille med dørene, da hans transkønnethed endnu er en hemmelighed, men da både kone, børn og kolleger har lugtet lunten, hvorfor prøver han så ikke at forklare sig og opnå en slags forståelse? Det sker aldrig. Og fair nok, at der går lang tid, inden børnene vil se ham igen, men da det endelig sker, går han mere op i blæksprutteretten, de skal have, end i at tale med dem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter