0 kommentarer

Pigen i Satans mose af Lotte Hammer Søren Hammer

af d. 11. november 2012
Info
 
Sideantal

437

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12140-7

 

‘Pigen i Satans Mose’ her det hele. Et uhyggeligt tidssvarende emne som omdrejningspunk (Human trafficking), korrupte medarbejdere og chefer så langt øjet rækker, “almindelige” mennesker uden skam i livet og sølle, men stædige og principfaste au-pair piger, der nægter at give kunderne det, de vil have.
Ydermere har vi en yderst sympatisk hovedperson, Henrik Krag, som i virkeligheden slet ikke kan lidt at være ond, og som på ingen måde nød det, da han lod staffen på en modvillig nigeriansk au-pair gå for vidt, og denne døde. Men nu står han der, med et lig på samvittigheden og hans to garvede kumpaner hævder, at de eneste rigtige er, at lade pigen gå under jorden i Satans Mose.

Et år senere dukker liget op, og politiet kommer i løbet af opklaringsarbejdet i kontakt med et persongalleri af format. Karakteristikken af den smukke, kolde Benedikte Lerche-Larsen og af Henrik er nogle af de faktorer, der gør bogen værd at læse. Derudover er det et plus, at politiets opklaringsarbejde afdækker nye sider af de to, samt at slutningen i den grad var overraskende!

Når ‘Pigen i Satans Mose’ alligevel kun får tre stjerner skyldes det først og fremmeste det alt for store persongalleri, der levner alt for lidt plads til sceniske billeder, der fryder. Jeg ville ønske at forfatterne havde brugt flere kræfter på at male scenerier ála det vi møder på de første 6 linjer i bogen i stedet for at opfinde nytilkomne på den i forvejen overfyldte arena.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter