0 kommentarer

Pigen i kassen af Oscar K.

af d. 10. maj 2015
Info
 
Sideantal

80

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92320-15-5

 

Hvem er pigen i kassen, og hvorfor sidder hun egentlig der?

Oscar K har her skrevet en mærkværdig graphic novel sammen med Emelie Östergren, som handler om en forstyrret familie. Vi bliver draget ind i familiens verden på de første sider, hvor følgende er fra:

“Pigen sidder i kassen.
Der sidder hun tit.
I skammekrogen står broren.
Han siger ikke noget.
Det har han aldrig gjort.
Han er så fuld af løgn,
siger moren.
Han har stået der,
så længe pigen husker.”

Børnene bor sammen med deres bedstefar og forældre, hvor bedstefaren er udstoppet, faren på værtshus og moren “har geværet på”. Faren har i øvrigt for vane at kigge på nabokonen, som også illustreres. Hun har en søn som pigen tænker på. Han spiller cello, og selvom pigen ikke ved hvad han hedder, drømmer hun om, at han kommer og bortfører hende, så han kan “gifte sig med hende”. Moren er lidt for glad for geværet og det får faren at mærke en dag, hvor han ellers kommer hjem i højt humør fra værtshuset af:

“Faren falder om på gulvet
Med hul i hjernen. (.)
“Hvorfor slog du så faren ihjel?” spørger pigen.
Hun sidder og rokker på gyngehesten, rokker og rokker og rokker.
“Han var sgu så irriterende,” siger moren.
“Men vi kan vel bare købe en ny, ikke?” ”

Indimellem ser vi en scene under overskriften “Ja, verden er en skueplads. og livet et drømmespil” som på sin vis fungerer som pause mellem akterne. Og hvilke akter! Og jeg må ærlig talt sige: jeg har aldrig læst noget så forstyrrende som denne, og for det meste var jeg vild med det. Illustrationerne er tilpas forstyrrede og perfekte til teksten, og selvom familien tror at alting kan erstattes, vil de en dag opdage, at det kan det ikke.

Alt i alt en dybt forstyrret graphic novel af dem, som man ikke ser så ofte til trods for at de fortjener mere opmærksomhed.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter