0 kommentarer

Pigen der legede med ilden af Stieg Larsson

af d. 18. februar 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

605

Udgivet

2006

ISBN

87-7053-014-9, 978-87-7053-014-9

Originaltitel

Flickan som lekte med elden

 

Mange svenske krimier er den sidste tid blevet lanceret i Danmark. Der har både været exceptionelle, middelmådige og mindre gode historier. Denne her, er dog en af de rigtig gode. Det er dog med beklagelse at jeg kan fortælle at Stieg Larsson nok ikke lige udgiver flere i fremtiden, eftersom han døde pludseligt i 2004. Medmindre ukendte manuskripter er blandt hans arv selvfølgelig.

“Pigen der legede med ilden” handler om Lisbet Salander, et elektronisk geni som er meget privat og meget intelligent. Hun er nørd i ypperste potens og har i en tidligere bog hjulpet journalisten Mikael Blomkvist med en sensationel historie. Da vi hører om hende er hun på ferie i Caribien, faktisk er hun på lidt af en jordomrejse. I ønsket om at komme væk fra alt hun kender, er hun gået til ekstremerne. Det bliver hurtigt klart at Lisbet er en speciel kvinde. Hun er meget privat og indadvendt men med en skarp hjerne.

Lisbet kommer hjem til Sverige og finder ud af at der er sket ting og sager siden hun tog af sted for et år siden. Mikael Blomkvist, hendes journalistiske ven, er i gang med en ny stor historie. Hendes egen fortid indhenter hende i form af de journaler myndigheder har på hende og pludselig bryder der hul på bylden og kaos opstår.

Jeg havde svært ved at gå i gang med denne her roman. Den var på over 600 sider og så ret bastant ud. Jeg havde svært ved at se hvordan en krimi kunne strække sig over så mange sider uden at historien blev redundant og kedelig. Grunden til at bogen er lang er dog, at historien er meget omfattende. Jeg sad de sidste 80 sider og overvejede at lade være med at læse videre, fordi jeg bare ikke ville have at bogen skulle slutte. Den er en murstensroman, men den er ikke træg eller kedelig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter