0 kommentarer

Pige med perleørering af Tracy Chevalier

af d. 13. juli 2004
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

234

Udgivet

2002

ISBN

87-90799-32-1

Originaltitel

Girl with a pearl earring

Udgave

1.udgave

 

 

Bogen udspiller sig i den Hollandske by Delft i midten af 1600-tallet. Her møder vi den unge pige Griet som på grund af faderens arbejdsulykke må tage plads som tjenestepige hos kunstmaleren Johannes Vermeer. Hun er så absolut lavest i hierarkiet i huset hvor Vermeers altid gravide kone og dennes svigermoder regerer. I køkkenet har hun den småjaloux kokkepige på nakken og overalt hvor hun går har hun truslen fra husets ondskabsfulde datter, som vil gøre alt for at skade hende, hængende over hovedet.
Det eneste sted hun har fred er i Vermeers atalie hvor hun, Vermeer og svigermoderen er de eneste der har adgang. Dette bliver hendes fristed og det bliver ikke mere kedeligt af at der ligger en uudløst erotisk energi i luften mellem Vermeer og den unge Griet. Imens har Griet nok at gøre med at holde kæresten, den unge smukke slagtersøn, og Vermeers vigtigste kunde, som er en rigtigt klam liderbuks, lidt på afstand. Det hele bliver ikke nemmere da den klamme kunde forlanger et maleri af Griet. Vermeer maler hende i hemmelighed i frygt for sin jaloux kone. Selvfølgelig opdager hun det alligevel til sidst og Griet må vælge hvad hun så skal stille op med sit liv. Hos Vermeer kan hun ikke blive.

Bogen er ikke spændende. Den er ikke actionfyldt og den har ikke den vilde handling. Til gengæld er den utroligt velskrevet. Følelsen af 1600-tallet og den skæbne Griet går i møde er der og man føler med den stakkels pige. Hele stemningen i bogen er fantastisk. Der lurer noget erotisk, der aldrig kommer op til overfladen, men i stedet for at føle sig snydt efterlader det læseren lettet og det forhindrer at det bliver den sædvanlige gamle historie om tjenestepigen der falder i ulykke da hun indleder et forhold til herren. Griet er en pæn pige. Hun hjælper os til at forstå moralen og hvad en pæn pige kunne tillade sig på den tid.
Billedet Pige med perleørering, som er et af Vermeers mest elskede malerier spiller en central rolle i bogen og måden billedet, og også Vermeers andre malerier, bliver beskrevet på gør dem levende og får os til at se den skønhed Griet ser i dem.
Alt i alt en smuk og stemningsfyldt bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter