0 kommentarer

Peter Wimsey vejrer mord af Dorothy L. Sayers

af d. 7. september 2009
Info
 
Sideantal

366

Udgivet

1966

ISBN

978-87-7128-484-3

Originaltitel

Have His Carcase

 

I de senere år har der været en del skriverier om “femikrimier”. Dorothy L. Sayers er en af de store engelske kvindelige forfattere, som ville have været over 100 år gammel, hvis hun havde levet. Hun er for mig den første krimi-dronning. Hendes detektiv var Lord Peter Wimsey og hans trofaste veninde Harriet Vane som er kvindelig krimiforfatter, og som jeg mener, må dække over en form for autobiografi.
I denne bog er Harriet på vandretur langs kysten for at lære noget om hav og vandforhold og tidevande til sin næste bog. Hun finder et mordoffer på en øde strand langt fra nærmeste by. Som krimiforfatter ved hun hvad der skal gøres, men har ikke kræfter til at slæbe den myrdede op på stranden, så han ikke vil blive skyllet væk. Hun fotograferer liget og tager bevismateriale, som hun mener vil være værdifuldt. Men det giver jo problemer, for hvordan kan en kvindelig kvinde være så modig og holde hovedet så klart, når hun finder et mordoffer med blodet dryppende – hun besvimede ikke! Så hun må være skyldig! På den anden side er der ikke nogen bedre reklame for hendes bøger end at være indblandet i et rigtigt mord.
Bogen går ud på, at Harriet og Peter opklarer hvem, hvordan og hvorfor Alex blev myrdet.
Der er mange intriger: kode breve, bolsjevikker, guld, gigoloer, rige mennesker med for mange penge og for megen tid at spilde uden at lave noget; togtider, alibier, forklædninger med falsk overskæg og folk med dobbelt identitet; arv og underslæb.
Jeg synes blottet er udmærket, men det er indviklet. Jeg har læst Sayers’ bøger både på engelsk og på dansk – den danske oversættelse i denne her udgave er ikke god nok, det er et flat dansk som desværre ikke udviser den engelske teksts fine nuancer.
Så for bogen giver jeg 4 stjerner, men for oversættelsen kun 1 stjerne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter