0 kommentarer

Peter Plys sidder fast af A. A. Milne og E.H. Shepard

af d. 25. juli 2020
Info
 
Sideantal

29

Udgivet

2000

ISBN

87-7541-622-0

Originaltitel

Pooh Gets Stuck (oversat af Litten Hansen)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Han kræver næsten ikke en præsentation. Peter Plys, den søde og fredsommelige bjørn med den røde trøje og tykke mave, som ELSKER at spise honning. Plys er en af de figurer, der er skrevet mange bøger om – og den ene af dem har denne anmelder fået mellem hænderne – den hedder ”Plys sidder fast”. Rettere er det min datter på snart 3, der har fået den mellem hænderne og så er man som forælder tvangsindlagt til at læse bogen højt – og den er god.

I denne fortælling er Peter Plys blevet meget sulten. Sulten efter honning. Desværre har han ingen honning i sit køkken og han beslutter sig derfor for at besøge sin ven Ninka Kanin, der altid har honning i sit hus.

Hjemme hos Ninka sætter Peter Plys sig ved bordet og begynder at tømme den ene krukke efter den anden fuld af honning. Han spiser lige indtil der ikke er mere honning tilbage hjemme hos Ninka og indtil hans mave er blevet kæmpestor og helt fuld af honning. Faktisk får Peter Plys spist så meget honning, at han slet ikke kan komme ud af døren igen – hans store, runde mave sidder fast. Nu er Plys i knibe, for hvordan skal han så komme ud igen?

Heldigvis kan Ninka hjælpe. Ninka starter med at skubbe Plys, men det hjælper ikke Plys med at kommer ud. I stedet henter Ninka sine venner – drengen Jakob, Æslet, Kængu og Kængubarnet – og måske også Max Muldvarp, der ved fælles hjælp formår at få Plys ud gennem døren så han igen kan komme hjem til sit eget hus.

”Plys sidder fast” er en sød og fin fortælling om Peter Plys. En helt klassisk fortælling med gode illustrationer og en bog, som både børn og voksne kan relatere sig til. Det er en bog, der bare bekræfter en i hvorfor fortællingerne om den rare bjørn er blevet så populære – fordi det er bare er en langtidsholdbar, sød og relaterbar bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter