0 kommentarer

Personfølsomme oplysninger af Klaus Lynggaard

af d. 23. oktober 2016
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

48

Udgivet

2016

ISBN

9788702210194

 

Forfatteren, musikeren og kritikeren Klaus Lynggaard får konstateret kræft i den ene lunge. Sygdomsforløbet igennem beskriver han hvad sygdommen, kemoterapien, angsten, ensomheden og kvalmen i kort form på sin mobil. Den er jo alligevel altid ved hånden. En del af disse tekster er samlet i bogen ”Personfølsomme oplysninger”.

Digtsamlingen er hurtigt læst, og der er ikke meget der svinger sig op i de højere lyriske luftlag. Den har til gengæld en stille, afvæbnende ærlighed, og manglen på smarte ordbilleder gør digtene intense og insisterende: Se mig. Se mig i al min elendighed. Det er sådan her det ér at være alvorligt syg.

Samlingen består af korte prosatekster og digte, hvoraf de fleste er knækprosa. Angsten, ensomheden og elendigheden ved at være meget syg og måske, måske ikke blive rask igen, står meget tydeligt, og jeg tror de følelser er fælles for alle, der oplever en alvorlig sygdom. Det er også her digtsamlingen får sin berettigelse. Jeg bliver simpelthen lidt klogere af at læse den. Jeg kan ikke gøre noget, for at afhjælpe den syges situation, men jeg kan forstå afmagten, og at den nok bliver et stykke tid.

Det kan man heller ikke gøre noget ved:

  • Hvorfor græder du?
  • Fordi jeg er forældreløs.
  • Men du er jo næsten 60. Så hvorfor græder du virkelig?
  • Fordi jeg er forældreløs.

Fortiden tages op til revision:

I den ene hånd plejede jeg at have et glas, halvtomt eller halvfyldt. / I den anden, en cigaret, rygende. Og her sidder han så med lungen fuld af kræft. Måske en konsekvens af det liv han har levet, men der er ingen fortrydelse at spore. Heldigvis. Det er ikke en bog der angler efter medlidenhed. Den beskriver bare. Han har levet. Det er godt. Han lever sådan set stadig. Det er også godt. Det gør bare så ondt:

’Der er jordskælv i Nepal

og jeg er ved at løbe tør for Tramadol

og jeg ved snart ikke, hvad der er værst.’

Det er et åbent og sårbart skrift, der lukker læseren helt inde under huden på et kræftramt menneske. Et menneske der tydeligt mærkes af, at ingen kan kæmpe denne kamp sammen med ham. Lige præcis her er man alene.

 

’Jeg troede, jeg skulle dø, snøfter jeg med hovedet på armene, og armene på bordet.

Men så døde jeg ikke,

så nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal tro.’

”Personfølsomme oplysninger” kan bruges som trøst til syge og pårørende. En slags bekræftelse i at det er helt normalt, selvom det ikke er normalt overhovedet.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter