0 kommentarer

Perlesøsteren af Lucinda Riley

af d. 26. maj 2018
Info
 
Sideantal

587

Udgivet

2018

ISBN

978-87-638-5446-7

Originaltitel

The Pearl Sister - oversat af Ulla Lauridsen

 

I Lucinda Rileys store serie om “De syv søstre” er vi kommet til CeCes historie, den fjerde søster i rækken. I de øvrige bøger har CeCe fremstået som en noget domminerende og frembrusende person, der altid også snakkede for sin søster Star. Man aner dog hurtigt i bogen om CeCe, at hun har påtaget sig denne rolle mest for søsterens skyld, samt også for at dække over sin ordblindhed. I Pa Salts brev til sin fjerde adopterende datter, giver han hende ledetråden til hendes oprindelige ophav, som fører hende til Australien. Fra familiens advokat har CeCe også fået udleveret en arv fra sin biologiske familie, hvilket naturligvis har gjort CeCe meget nysgerrig, da arven var stor. CeCe tager derfor mod Australien, dog med et stop i Thailand, hvor hun tilbringer et par dage på stranden. Her møder hun en mand, som hun får et tæt forhold til, uden dog at vide, at han gemmer på en hemmelighed eller to.. Efter et par uger fortsætter turen dog til Australien, nærmere bestemt den lille havneby Broome, hvor man før i tiden fiskede efter perler.
Nu springer handlingen i bogen så tilbage i tiden, hvor vi møder den unge Kitty i Skotland. Hun for mulighed for at rejse til Australien som selskabsdame for en rig dame, hvilket hun straks siger ja til, da hun har opdaget at hendes elskede far, der er præst, har et uægte barn på vej. På dette tidspunkt i Australien er man stadig ved at bosætte sig og har ikke meget tilovers for den oprindelige befolkning. Dette synes Kitty er ganske skammeligt og hun gør hvad hun kan for at skabe venner blandt dem. Kitty ender med at blive i Australien og bliver gift med Andrew, der sammen med sin far ejer et succesfuldt perlefisker-selskab. De mangler bestemt ikke noget, dog har Andrew en tvillingebror, som Kitty egentlig havde et lidt bedre øje til… Historien om Kitty er utrolig spændende og medrivende, og man må sige at hun går meget igennem. CeCe har fundet en bog om Kitty, og hun aner hurtigt at deres historie hænger sammen. CeCe er dog selv mørk i huden, så sammenhængen er ikke så umiddelbar.

“Perlesøsteren” er endnu en perle fra Rilyes hånd. Efter de 3 første bøger i serien, tænkte jeg at NU kan hun da ikke finde på lige så gode familiehistorier, men jo! Alt går naturligvis op i en højere enhed, og CeCe bliver noget overrasket over sit ophav, men hendes talent for kunst viser sig at komme fra nærmeste familie.
Det bliver endnu en gang 4 store stjerne til Lucinda Riley. Hvis man er til store dramaer, hvori der både indgår historie og kærlighed, er denne serie altså lige sagen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter