0 kommentarer

Pengene og livet af Anders Bodelsen

af d. 29. august 2011
Info
 
Sideantal

198

Udgivet

1976

ISBN

87-7399-406-5

 

Miriam er fraskilt, mor til David på 4 år og kassedame i den lokale bank, hvor hun har været ansat i 10 år. I 1/2 års tid har hun været kæreste med fuldmægtig Flemming Borck som har været i banken lige så længe som hun.

En dag hentes David af en ‘Jette Merrild’ fra sin dagpleje og bruges som afpresning for at få Miriam til at gøre DEM “..en ganske lille tjeneste..”

Historien går nu et år tilbage i tiden og vi følger Flemming Brock og erfarer at han har en noget blakket fortid, som bestemt ikke er forligelig med et pænt job i en provinsbank. Hans omgangskreds i den forbindelse er heller ikke Guds bedste børn.
Borcks fortid og forholdet til Miriam spindes mere og mere ind i hinanden, dog uden at hun aner hvorfor tingene udvikler sig som de gør…

“Pengene og livet” er en fortsættelse af “Tænk på et tal”, men kan sagtens læses som en selvstændig roman. Det er en meget velskrevet bog og i sin form på en gang langsom og beskrivende, på en måde man godt sommetider kan mangle i nyere litteratur, og samtidig er det et større menneskeligt drama der udspiller sig.

Kan varmt anbefales.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter