0 kommentarer

Paula af Isabel Allende

af d. 4. december 2009
Info
 
Sideantal

338

Udgivet

1995

ISBN

87-00-29128-5

Originaltitel

Paula

 

“Paula” er Isabel Allendes meget personlige beretning om datteren Paulas sygdom og død i 1992. Mens Paula lå på hospitalet, skrev Isabel på et brev til datteren om familiens historie, sådan så Paula ville have noget at tage sig til, når hun forhåbentlig vågnede.

“Paula, nu skal jeg fortælle dig en historie, så du ikke føler dig alt for fortabt når du vågner.” (side 9).

Udover at fortælle om datterens sygdom fortæller bogen også om Allende-slægten gennem tiden.

Isabel Allende fortæller om sin egen opvækst med farverige onkler, synske bedstemødre, tiden som klummeskribent – og ikke mindst om 1973, hvor Isabel blev tvunget i eksil.

Udover slægtens historie fortæller Isabel Allende om sorgen og bekymringen over, at datteren er syg. Selvom “Paula” er en sørgelig bog er der også megen kærlighed i bogen – kærligheden til børnene, forældrene – og ikke mindst til den nye mand Willie, der var årsag til, at Isabel flyttede til USA.

“Paula” er en rørende bog, der er både velskrevet og tankevækkende. Man kommer som læser ind under huden på personerne, som man kommer til at holde af. Det er en spændende bog, da den også handler om Chiles historie.

Jeg anbefaler “Paula” for sit medrivende sprog, fordi bogen er overbevisende og fordi den er rørende. 4 stjerner og en varm anbefaling fra min side.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter