0 kommentarer

Panserhjerte af Jo Nesbø

af d. 23. oktober 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

634

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7053-318-8

Originaltitel

Panserhjerte (norsk)

 

Spændende, spændende, spændende! Dette betegner bedst Jo Nesbøs seneste krimi i serien om den alkoholiserede, men geniale kriminalbetjent Harry Hole.

I “Panserhjerte” er Harry taget til udlandet for at komme sig oven på den seneste sag om seriemorderen, der nær havde slået hans ekskæreste ihjel. Desværre får han ikke lov til at være særlig meget i fred, før der er bud efter ham igen fra Oslo. En ny seriemorder er på spil og en ekspert som Harry er uundværlig. Harry følger dog kun med til Norge, da det samtidig kommer frem, at hans far ligger for døden. Han indvilliger derfor i, at kigge på sagen, hvor 2 kvinder er døde på en meget opfindsom måde. Da endnu en kvinde findes dræbt er man ikke i tvivl om, at der er tale om en seriemorder, men hvad er det præcis morderen går efter? Og hvad er det, der kæder ofrene sammen?
Harry får travlt, meget travlt. Og med sin nye makker Kaja forsøger han at holde fast på fakta, mens de desperat forsøger at fange morderen, inden han slår til igen.

Nesbø er en meget kompetent krimiforfatter og ved lige præcis, hvordan han fanger sin læser. Der er aktion fra start til slut og alle detaljer har en betydning, eller har de? Læseren holdes som gidsel i Nesbøs greb og selvom “Panserhjerte” er forholdsvis lang, er den hurtigt læst. Man kan slet ikke stoppe igen!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter