0 kommentarer

Panserhjerte af Jo Nesbø

af d. 24. juni 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

634

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7053-318-8

Originaltitel

Panserhjerte (norsk)

 

En gang i mellem falder man over en krimi, som er både spændende og gribende og samtidig fyldt med en rædselsvækkende ondskab. En sådan krimi er ”Panserhjerte”.
Harry Hole er flygtet fra et forlist ægteskab til Hongkong, hvor han langsomt er ved at gå til grunde i sprut og opium.

Hjemme i Oslo kæmper hans gamle chef med nogle bestialske mord, og sporene peger på en seriemorder. Den eneste ekspert i seriemordere, det norske politi nogensinde har haft, er tilfældigvis Harry, så han hentes hjem fra Hongkong og får sin gamle stilling tilbage.
Harry må imidlertid ikke bare slås med seriemorderen, men også med en ny afdeling inden for Oslos politi, Kripos. Lederen af Kripos vil meget gerne lægge navn til opklaringen af mordene. Det mener Harrys chef imidlertid ikke er nogen god ide. Det gavner selvfølgelig heller ikke ligefrem opklaringen, at de to afdelinger slås indbyrdes.
Handlingen foregår dels i Oslo, dels oppe på Hardangervidda og dels i Congo.

Det er en af de mest fængslende krimier jeg har læst i nyere tid. Så fem stjerner til den.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter