0 kommentarer

På terrassen i mørket af Hanne Ørstavik

af d. 23. oktober 2015
Info
 
Sideantal

197

Udgivet

2015

ISBN

9788702171327

Originaltitel

På terrassen i mørket (norsk)

 

Socialantroplogen Paula er taget til Malaga for at komme sig ovenpå et brud med sin kæreste Jostein. Hun har lejet sig ind i et gæstehus på universitet. Hendes projekt er at finde ud af at være sammen med og elske en anden uden at miste sig selv. Til det formål har hun oprettet en profil som escortpige og bruger dermed sig selv i feltarbejdet.

Utroligt, at Hanna Ørstavik kan beskrive tilstande og følelser, der er så svært tilgængelige med ord. Men det gør hun, og meget levende. Ord og sætninger bliver som trædesten langt ind i sjælens og bevidsthedens vand. Man kommer dybere og tættere på kærlighedens smerte. Eller netop kærlighedens fravær. På længslen efter at blive mødt, blive holdt. På besværet med ”at holde sig selv”, fordi man er blevet efterladt med ”tomme pladser” indeni sig. Hun beskriver, hvordan barndommens øde landskaber opstod, da moren forlod dem og efterlod hende hos en far, der mest tog imod den lille pige, når han selv var i humør til det.

Der er tusind steder, jeg kunne ønske mig at citere for rammende beskrivelser. Det er tætheden i sproget, og tekstens struktur, som i en tilbagevendende spiral graver sig dybere og dybere ind i smerten og belyser situationer fra forskellige indgange. Samlingspunktet på terrassen, indhyldet i Malagas bløde mørke, underbygger oplevelsen af fortættethed. Sydamerikanske Vera, der også bor i gæstehuset, bidrager til en forløsning, da hun trods sin forskerstatus bringer en spirituel verden med sig fra sin barndoms rødder

Indimellem bliver det lækre ved fortættetheden og den dybe indre monolog dog til en ”over-intensitet”. Man vender tilbage igen og igen til tankerne ved den samme smerte og den skræmmende kløft til den anden. Det bliver som en monoton messen, der kan virke anstrengende, som når man er nødt til at ”arbejde” for at få noget ud af konceptuel kunst, der ikke bare lige river en med sig. Man indgår i en ”dans på stedet-følelse”, fastlåst, med ønsket om at komme videre. En følelse af at komme videre får man heldigvis især i de kapitler, som foregår i Spanien. Samtidig er strukturen i sig selv en del af oplevelsen. Læseren er med både i møderne i Malaga som escortpige og i flashback med Jostein, som hun var sammen med to år inden bruddet. Og der er ikke nødvendigvis mere kærlighed i det forliste forhold end i de betalte møder. Når det sidste punktum er sat, og man er ”sat fri” igen, står oplevelsen meget stærkt.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter