0 kommentarer

På Herrens mark af Niccolò Ammaniti

af d. 19. september 2009
Info
 
Sideantal

423

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-05777-5

Originaltitel

Come Dio comanda

 

Det er ikke længe siden, jeg læste min første roman af Niccoló Ammaniti, nemlig “Jeg er ikke bange”. Det er en fremragende roman, som jeg ikke kan anbefale for meget. Derfor var jeg meget spændt på, om “På Herrens Mark” kunne leve op til forventningerne, men jeg vil i det store hele sige ja.

Cristiano Zena bor alene sammen med faren Rino Zena, efter at moren forlod dem, da Cristiano var ganske lille. Rino er ufaglært, delvis alkoholiker, og nazist med et hidsigt temperament. Han forsøger at lære Cristiano, at man aldrig kan forvente hjælp og altid må være hård og brutal, ellers bliver man en taber, som andre træder på. Og at være hård altid betyder f.eks., at hvis en hund gør hele natten, så går man over og skyder den!

Selvom Rino er en hård mand og også slår Cristiano, så har de to et ubrydeligt sammenhold. De får hver 14. dag besøg fra socialforvaltningen, men det lykkes dem hver gang at give et skind af, at alt er helt normalt i hjemmet. Intet skal skille dem ad.

Men en nat ændrer alt sig. Rinos ven ringer og beder Rino om hjælp. Noget frygteligt er sket, og det får store konsekvenser for både vennen, Rino og Cristiano.

“På Herrens Mark” er en voldsom roman at læse. Den er fyldt med had, men også med kærlighed. Den handler om tabte liv, men også om det sammenhold der findes selv her. Den fortæller om bitterhed og tilfældighedernes grusomhed, men også om menneskelighed og troen på det gode. Det er alt i alt en flot og fængslende roman på alle måder.

Historien er delt op i Før, Natten og Efter, og den fortælles af de forskellige hovedpersoner. Ammaniti springer mellem personerne, og vi hører derfor både den ene og den anden version af begivenhederne.

Jeg havde ondt af Cristiano, mens jeg læste, men egentlig havde jeg også ondt af Rino og de øvrige figurer, for alle er de i en eller anden forstand ofre for skæbnen. De gør meget skidt, men de gør det, fordi de ikke ved bedre. På den måde bliver romanen også et indlæg i en debat om, hvad der sker, hvis vi bare lader stå til. Hvis vi ikke vil være ved, at det har konsekvenser at være fattig. Men udover at være det, er “På Herrens Mark” først og fremmest en velskrevet roman, der ikke er til at lægge fra sig, når man først går i gang.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter