0 kommentarer

På eventyr i Botswana af Josefine Guldahl

af d. 6. september 2017
Info
 
Sideantal

121

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7190-507-6

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Forfatteren har været i Afrika, og dette er ikke første tur, men hun vælger altså at beskrive sin ferie sammen med sin familie på tur til Botswana, hos sin stedfar der har en farm.

Man hører en del om dyrene de ser når de er ude på gamedrive, som det kaldes, og der er også en del billeder der viser dyrelivet mm.

Vi hører om forfatterens møde med en synsk mand, der åbenbart hjælper hende af med et problem, dog ikke noget hun ønsker at komme nærmere ind på, hvilket gør at det hele kommer til at virke ret distanceret og lidt ligegyldigt for læseren. Det er da fint at forfatteren får noget ud af mødet med denne mand, men når man ikke ved hvad det er han hjælper hende med, så bliver det svært at forholde sig til og ret upersonligt.

Man får også beskrevet forfatterens fødselsdag der afholdes i Afrika. Og man hører meget om personalet/tjenerne som er gode til at dække bord blandt andet.

Jeg kan desværre ikke komme op og ringe over denne rejsebeskrivelse. Jeg er ikke i tvivl om at forfatteren mener hun har fået en masse ud af turen, men som læser føler jeg at det blot er en rig hvid kvinde der er taget til Afrika, og selv om hun oplever en masse, så er det distanceret i forhold til det virkelige liv. Jeg sidder som læser med en følelse af, at hun egentlig gerne vil have man skal lære Afrika at kende, men jeg føler mig slet ikke på bølgelængde, da det hele virker meget som om at bare forfatteren får sine rygepauser undervejs, så er det måske nok storslået natur og spændende at opleve landet, men det bliver upersonligt at læse. Det er i hvert fald min opfattelse, og det kan da godt være andre vil kunne få mere ud af bogen end jeg kan – det kan man jo håbe på.

En anden ting er at der er nogen enkelte korrekturfejl som virker lidt forstyrrende, men som man dog godt kan se gennem fingre med, da det er ret nemt at regne ud, hvad der egentlig skal stå. Jeg opfatter dog mere bogen som en dagbog der måske er løbet lidt for hurtigt igennem, og som aldrig rigtig kommer ind under huden på hverken forfatteren eller hendes rejse til Botswana.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter