0 kommentarer

På den anden side af Trine Andersen

af d. 10. oktober 2008
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

68

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06465-0

 

Genrer har man jo udelukkende for at kunne liste mesterværker op som ikke er mesterværker. Men ved at definere en genre, kan man frasortere alle de andre og bedre værker, og dermed lovprise middelmådige værker som de bedste af sin slags. Jeg har det faktisk lidt på samme måde med Trine Andersen. Hvis vi først antager at digtekunsten stadigvæk hænger fast i de politiserede og protesterende 1970ere, ja så ER det faktisk nogle gange godt. I hvert fald går Andersen hårdt til den med indignation der er en Pia Kjærsgaard værdig. Det er bare ikke sagen – synes jeg – her i 2008. det er netop DET der gør ikonoklasterne så sjove, at de er stemmer fra en fortid.

Men Andersen mener altså bestemt at vi igen kan tillade os at råbe vores had ud over tagene. Under dække af titlens ”På den anden side” dissekerer hun næsten alle elementer af den danske dagligdag, fra middelmådige Randers, Afrikanske bødler, og intellektuel apati, over Netto og Fakta, eller den hykleriske svenske neutralitet, til den altid kritisable offentlige transport. Og det er indædt, energien er høj og sproget er aggressivt vrængende og pubertært.

For mig er det titlen der er udslagsgivende, intellektuelle Andersen, der har flere gode bogtitler bag sig, er for et øjeblik trådt over på den anden side, altså gør et forsøg på at skildre, digterisk, den tendens til læserbrevsbrok som har indtaget Blogspace. I så fald er det jo prisværdigt og ret så gennemført – hvis man altså mener at den slags brokkehoveder har RET til en stemme også i kunstnerisk kappe.

Der skal nok være mange der – hvis det klientel overhovedet TØR samle en digtsamling op – vil finde overensstemmelser mellem deres uigennemtænkte frustrationer og Andersens velformulerede brok. Personligt finder jeg det dog intetsigende, og vel egentlig også lidt for nemt for en kunstnerisk begavelse som Andersen? Brok er altid den nemme løsning, kritik er den svære, og visioner det sværeste. Det er vel nok også derfor jeg vurderer læseoplevelsen så lavt. Morsomt var det ikke en gang.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter