0 kommentarer

På den anden side af Pia Konstantin Berg

af d. 6. september 2020
Info
 
Sideantal

250

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93938-60-1

Originaltitel

På den anden side

Udgave

1.

 

Anmeldereksemplar

Helle er død. Christian står alene tilbage med to store børn, Line og Martin, og efternøleren Emma. Christian har til tider svært ved at overskue livet som alenefar, men heldigvis træder særligt Line men også Martin til, og hjælper med at holde familien oven vande. Samtidig prøver Line at finde ud af hvad hun vil med livet, og Martin leger med tanken om at tage springet som fuldtidsmusiker.

Hos Katrine, Martin og Lines nu tidligere lærer, går livet heller ikke som planlagt. Kæresten vil gerne have en barn, men for Katrine er det ikke så let – hverken rent biologisk eller mentalt.

På den anden side er fjerde, selvstændige bog i serien om Katrine, Christian, Helle, Martin og Line og deres liv fra 2000 til 2010. Man kan sagtens læse bogen uafhængigt af de forrige – selv missede jeg bog nr. 3 – men jeg synes bogen bliver bedre i kraft af sine forgængere, da det giver en bedre forståelse af bogens personer. Ved at have de forrige bøger med, får man et fint indblik i den udvikling, bogens personer gennemgår henover en ti år lang periode.

Pia Konstantin Berg skriver godt, og På den anden side er derfor let og ubesværet læsning om livets store valg og dilemmaer på tværs af generationer. Som læser føler jeg, at jeg har fået et spændende indblik i en familie og dens udvikling over tid, og vil helt sikkert anbefale andre at kast sig over alle Bergs bøger i denne serie.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter