0 kommentarer

Overdrevet af Birgit Strandbygaard

af d. 28. april 2008
Info
 
Sideantal

157

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06559-6

 

Bogens hovedperson Albert har formået at bryde den sociale arv – han har taget studentereksamen og er nu forfatter. Han er vokset op i fattigdom, med en hånende far, som han tidligt lukker af over for, en mor, han skammede sig over: Hun kunne finde på at dukke op på skolen i nattøj og sutsko, og desuden var hun analfabet – og synsk. Hans 2 brødre gik ind i 2. verdenskrig på tysk side – den ene blev dræbt, men den anden, Niels, vendte hjem med skammen.

Nu lever Albert sammen med keramikeren Anna, han har ikke set sin bror og sin mor i mange år, da han skal holde et foredrag i sin hjemby. Umiddelbart efter bliver han tilkaldt af sin bror, da moren ligger for døden. Det bliver indledningen til at genoptage bekendtskabet med broren.

Det er som om forfatteren har villet ud med alt for mange fortællinger i én bog. Niels, der bliver chikaneret og overfaldet pga. sin fortid som tysk soldat. Albert, der har haft flere traumer i sin barndom og ungdom. Albert forelsker sig i en gammel klassekammerat, Lise, og senere i Rosemunde, der ikke er indstillet på et fast forhold. Samtidig bliver han genforenet med sin voksne datter, Marie, som han ikke har set siden hun var 2 år, og får i tilgift et barnebarn. Han går psykisk ned, bliver indlagt, men kommer ovenpå igen. Oven i købet finder han ud af, at hans far ikke er hans biologiske far.

Det er en bog, hvori der efter min mening sker alt for meget, og derved kommer fortællingen til at virke temmelig urealistisk, og på mange måder for sort/hvidt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter