0 kommentarer

Over os hænger en vidunderlig sol af Majse Aymo-Boot

af d. 25. oktober 2014
Info
 
Sideantal

89

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-16186-1

 
I noget der minder om stream of consciousness er udgangspunktet enkelt. Hovedpersonen er et barn, men fortælleren har ikke sat sig fast på et bestemt barn, men lader barnet skifte mellem at være et stort barn med svedpletter under armene og et mindre barn som hopper hen af fortovet. Det ene øjeblik er barnet ordentligt og populært, det næste en ballademager. Jeg vænnede mig lynhurtigt til denne fortæller, som er alle børn i en og så går det ellers over stok og sten som det også gør i Majse Aymo-Boots vidunderlige “Spørgsmålene”.

Majse Aymo-Boot kan et eller andet med at være inden i og se det hele udefra på samme tid. F.eks. bruger hun en masse voksenudtryk: “Jeg har fået noget at tygge på, da jeg går hjem. Jeg har fået stof til eftertanke.” – Sådan er der jo ingen der tænker, slet ikke børn, det er voksen efterrationalisering. Men samtidig viser denne underlige blanding ret præcist, hvordan børn samler ting op fra voksne. Synspunkter, talemåder.

Jeg vil rigtig gerne kunne lide “Over os hænger en vidunderlig sol”. Majse Aymo-Boot skriver fantastisk og kryptisk og jeg kan totalt relatere til de billeder hun skaber af et barns sind. Den måde barnet angler efter den voksnes, lærerens, opmærksomhed og ros. Den måde man dagdrømmer, som her hvor barnet er løbet hjemmefra og forestiller sig at have levet som vild i skoven:

“Jeg blev fundet ude i skoven stående på lur med løftet dolk og krigsmaling på kroppen. Jeg blev fundet ude i skoven bøjet over den sjældne plante Hanseben. Støvet fra dens støvfang er tusindvis af kroner værd. Jeg hørte knækkede grene og stemmer, forstod at jeg var opdaget og løftede foden over planten. Jeg blev fundet ude i skoven, det vil sige, mit lig blev fundet i rævehulen. Det var stadig varmt. Min sidste udånding hang oppe under loftet. I kom for sent, gjaldede det tusindårigt mellem bøgestammerne. Dem som havde fortjent det, skreg.”

“Over os hænger..” er et imponerende opgør med hvad en fortæller kan. Hvad en roman skal kunne. Jeg efterlades samtidig lidt uforløst. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal med denne bog. Jeg ender alligevel ved fire stjerner fordi jeg var dybt optaget hele vejen og fordi jeg sjældent har læst noget så helstøbt på sin egen oprørske måde.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter