0 kommentarer

Otte sorte heste af Ed McBain

af d. 11. april 2012
Info
 
Sideantal

229

Udgivet

1986

ISBN

87-7365-755-7

Originaltitel

Eight black horses

 

Et kvindelig bliver fundet i en park. Lige tværs over gaden fra Station 87. Nøgen, dræbt ved skud i baghovedet. Carella og kollegerne får med møje identificeret kvinden. Derefter kommer de ikke meget videre, men posten begynder at bringe kuverter med mystiske udklip til Carella. Først modtager han otte sorte heste. De næste kuverter indeholder udklip, der viser fire politikasketter, elleve revolvere, tre sæt håndjern osv. Alle ting, der anvendes ved arbejdet som betjent. Betjentene er snart klar over at brevene kommer fra deres plageånd, bankrøveren Den døve mand. En særdeles ubehagelig kriminel, som det endnu ikke er lykkes politiet at pågribe. Men har han relation til den nøgne kvinde i parken? Mord er normalt ikke hans metier.

Den døve mand er en figur McBain har brugt før. Det er ham, der altid (?) slipper væk. Han er McBains bagdør, en nødudgang han kan bruge og undgå den traditionelle slutning, hvor politiet får deres mand. Samtidig er han et nik til den virkelige verden, hvor det desværre langt fra er altid at politiet lykkes i deres arbejde.

Den døve mand spiller kis pus med betjentene. Tirrer dem med ledetråde som skal lede dem i retning af hans kommende kup, men samtidig føre dem helt på afveje. Det er hans metode, som betjentene før smerteligt har måttet erkende.
Spillet mellem de to fraktioner er et stærkt dramatisk omdrejningspunkt. McBain udnytter det kækt med præcision, træk og modtræk følger hurtigt efter hinanden, i et tempo der overflødiggør de tilbagevendende miljøbeskrivelser af storbyen som bøgerne er kendt for. Selvom de netop er seriens vartegn, savnes de ikke, for med Den døve mand holder McBain kedlen i kog. Efterhånden som slutningen nærmer sig sidder læseren spændt og venter på om Carella denne gang får ram på den blonde mand med høreapparatet i højre øre.

McBain når en tur rundt i galleriet. Hvis man er kender, kan man glæde sig over en Andy Parker, i sit absolutte es. Sur og gnaven på alt og alle: ”Parker hadede sin far, fordi han ikke havde slået i bordet over hans moder og nægtet at lade ham døbe, først Lloyd og derefter Andrew. Parker var glad for, at både hans fader og moder var døde. Parker ville ønske, at julemanden også var død. Parker ville ønske, at rensdyret Rudolf med den røde tud gik hen og blev skudt en stjerneklar juleaften og serveret som dyresteg første juledag.” Og han kører videre og videre og videre…
Kan man andet end at elske Andy Parker?

Absolut en McBain i topklasse. Anbefales.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter