0 kommentarer

Os af David Nicholls

af d. 9. august 2015
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

488

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17009-2

Originaltitel

Us. Oversat af Brian Dan Christensen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Forfatteren kalder bogen: ”en tragikomisk historie om ægteskab, rejser, kunst, videnskab og det at være forældre”.

Douglas Petersen er 54 år, gift med Connie, sammen har de den 17-årige Albie, en mut teenager, der ikke gider lytte til sin fars velmente råd, men bare vil være på tværs (..mener Douglas). Han vil være kunstner, uddanne sig til fotograf, i stedet for at vælge en god og solid uddannelse, han kan leve af…
”….der er ikke et eneste billede af mig. I hvert fald ikke mit ansigt; kun et ekstremt nærbillede af min overhånd, sort og hvid med stor kontrast, et billede, der indgik i et gymnasieprojekt, som jeg senere fandt ud af havde overskriften ’Affald, forfald’.”
Albie flytter hjemmefra efter sommerferien – og Connie bekendtgør, at hun overvejer at gøre det samme – altså flytte – prøve noget nyt, nu hvor forældrerollen er ved at være udspillet. Douglas er chokeret – han har altid troet de skulle blive gamle sammen.
Douglas beslutter at kæmpe for sit ægteskab og få et bedre forhold til sin søn, kort sagt holde sammen på familien.
Rammen er en dannelsesrejse gennem Europa, de skal rejse med tog, se på kunst og komme tættere på hinanden. Douglas læser på lektien, så han kan imponere dem med sin viden undervejs. Albie vil hellere til Ibiza…

Douglas er en mand, der ynder at have kontrol med tingene, rejsen (som så meget andet i hans liv) er planlagt til mindste detalje. Både Connie og Albie er mere afslappede og spontane. Allerede her går det galt – planerne skrider, skænderier opstår og den dårlige stemning indfinder sig. Og Douglas kommer ud i situationer, han ikke kan overskue.

Skiftevis med oplevelserne på dannelsesrejsen, i små korte kapitler, skrues tiden tilbage til den dag Douglas mødte Connie – og alt forandrede sig. Det er virkelig modsætningerne, der mødes. Connie er kunstner, tager tingene som de kommer, og mener, man skal nyde livet og gøre hvad man har lyst til. Douglas er forsker og en kontrolfreak, der laver lister og holder af ro og orden.
Vi får fortællingen om deres forhold, rollerne som forældre for Albie, som de takler vidt forskelligt, og efterhånden ser læseren (og Douglas), at hans måde at agere på, skønt kærligt ment, ikke altid har været hensigtsmæssig.
”Med et billede fra botanikken, så opfattede hun barnet som en uåbnet blomst. Det var forældrenes ansvar at sørge for vand og lys, men ellers skulle de holde sig iagttagende i baggrunden.”
”Jeg, derimod, så ingen grund til ikke at binde stængelen til en bambuspind, at styne planten og installere kunstig belysning. Hvis det gjorde planten stærkere og mere modstandsdygtig, hvorfor så ikke?”

Det er en humoristisk fortalt historie om den krise, der kan opstå, når ens barn flytter hjemmefra. Hvad skal der så ske – med ”os”, der bliver tilbage? Der er dog alvor bag humoren, og bogen er også rørende ind imellem.

Rejsen bliver noget af en dannelsesrejse, ikke mindst for Douglas, som indser mange (også mindre flatterende) ting om sig selv undervejs – og opdager nye sider af både sig selv, Albie og Connie. Jeg skal ikke røbe, om de bliver sammen – eller om Connie gør alvor af at flytte. Men der sker ændringer i deres liv.
Bogen er virkelig morsomt, charmerende og underholdende fortalt, jeg smilede højt mange gange undervejs af sjove episoder, beskrivelser og betragtninger. F.eks. beskrivelsen af Albies værelse:
”Det er som en enorm petriskål med lodne brødkrummer og øldåser og unævnelige strømper, der en skønne dag skal forsegles med beton ligesom Tjernobyl.”

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter